Garanti for kvalitet: Når P.B. Gulvservice har afslebet gulvet
er det plant, jævnt og der kan ikke mærkes spring
mellem de enkelte brædder/stave. Overfladen er afslebet
til rent træ og er fedtfri (ved rent træ forstås,
at overfladen efter afslibningen er fri for gammel overfladebehandling
- for lak betyder det, at der ikke forekommer lakrester i træet).
Ved afslibning af et tidligere olieret gulv til lakering, afslibes
hele den del af træet, som indeholder olie. Afslibningen
omfatter altid en grundig støvsugning - også selv
om der ikke skal overfladebehandles.
Træ er et naturprodukt og ændrer farve ved lyspåvirkning
(patina). Der kan derfor forekomme farveforskelle efter slibningen,
hvis gulvet har været udsat for forskellige lyspåvirkninger. |