Katten er urenlig

 - men kun om søndagen

 

Eller historien om hvordan ændrede arbejdsmiljøregler for skraldemænd gav en familie problemer med urenlighed hos deres kat.

 

 

'Musse', en kastreret hankat, er "familiemedlem" hos familien Petersen. 'Musse' er indekat. Det vil sige, at han aldrig kommer uden for huset. Han besørger derfor i en bakke med kattegrus. Han har altid været en renlig kat, der aldrig har strintet noget sted i huset. Men nu er han begyndt at gå familien Petersen på nerverne. Hver søndag er han begyndt at strinte op ad væggene omkring deres yderdør.

Men hvorfor netop her og hvorfor kun om søndagen?

 

'Musse' er blevet undersøgt for urinvejsproblemer. Urinrørssten er en ret almindelig lidelse hos kastrerede hankatte. Sygdommen kan give anledning til, at katten begynder at urinere udenfor bakken. Men ’Musse’ har ingen tegn på nogen lidelser i urinvejene. Han fodres tilmed med et tørfoder, som forebygger urinsten. Han er fysisk helt rask.

Der må altså være en "psykologisk" forklaring på hans ændrede adfærd.

 

Som bekendt får man ikke meget ud af en samtale med katten. Derfor måtte familien i krydsforhør om hvilke ændringer, der kunne tænkes at have ført til den noget underlige adfærd.

Det mest mærkelige var, at fænomenet kun forekom om søndagen. Ingen af familiemedlemmerne havde nogen idéer til, hvordan problemet var opstået.

 

Strinteri hos katte er i virkeligheden ikke en sygelig adfærd - tværtimod. Katten afmærker sit territorium i naturen ved at strinte op ad buske og lignende. Havde familien haft flere katte, ville man have kunnet forklare strinteriet som en territorialhandling, altså et forsøg på at hævde sit eget territorium overfor de andre katte i huset.

 

Forklaringen skulle måske derfor findes i forhold udenfor huset. Var nabokattene begyndt at strinte i nærheden af familien Petersens dør?

Ja, forklaringen var den, at netop på samme tid som 'Musse' var påbegyndt sit strinteri, var Petersen begyndt på at flytte skraldespanden frem til døren. Det skete altid søndag sidst på dagen, for skraldet bliver afhentet mandag morgen. De skrappere arbejdsmiljøregler for skraldemændenes håndtering af affaldet havde nødvendiggjort, at Petersen selv måtte flytte spanden frem til et sted, hvor den var mere tilgængelig for afhentningen.

Indholdet fra Musse's kattebakke var i skraldespanden. Det tiltrak nabokattene, der helt naturligt kom for afsætte deres mærker omkring spanden. Musse kunne fornemme dette og svarede derfor igen ved at strinte op ad væggene så tæt på området, som det nu var muligt.

Altså et eksempel på at ændrede arbejdsmiljøregler for skraldemænd fører til et ændret adfærdsmønster hos en indekat og til et urenlighedsproblem for en familie med kat.

 

Et andet lignende eksempel har jeg oplevet med en kat, som var begyndt at strinte op ad et bestemt sofahjørne i stuen. Forklaringen viste sig at være, at naboen havde fået ny kat. Den færdedes ofte lige uden for vinduet, hvor den afsatte sine mærker. Sofaen var placeret op mod dette vindue. En afskærmning af vinduet i en halv meters højde løste problemet.

 

Hver gang en kat viser en ændret adfærd, er det et detektivarbejde at finde frem til forklaringen.

Ikke altid lykkes det at finde forklaringen. Så må man prøve at fortage nogle ændringer. Man kan for eksempel tilbyde katten flere bakker med forskellige typer af grus eller sand. Katte er nogle gange meget kræsne med hvad de 'gør' i. Man kan også flytte madskålen hen til det sted hvor katten urinerer. Katte bryder sig ikke om at spise i nærheden af sit toilet. Derfor skal der altid være god afstand mellem bakken og spisestedet.

En anden mulighed er at lægge klistrende tape eller plasticdække, der hvor katten strinter. Katte bryder sig ikke om at gå på en klistrende overflade. De bryder sig ej heller om at urinere op ad en overflade "der strinter igen". Endelig kan man forsøge at afskrække katten ved at lægge et par musefælder på hovedet. Når de klapper ved kontakt, kan man håbe, at katten ikke forsøger at urinere her igen. Også moderne tyverialarmer udløst ved fotoceller eller rumfølere kan undertiden have en god effekt.

 

Som noget helt nyt har man kunnet fremstille et syntetisk duftstof, der imiterer kattens egne duftmarkeringer. Produktet forhandles under navnet Feliway. Fra en spraydåse sprøjtes stoffet på strategiske steder i boligen. Idéen er så, at katten ikke selv har behov for urinmarkeringen. Men tro nu ikke at det løser alle strinteriproblemer. Det skulle ovennævnte historie også gerne illustrere, men det vil formentlig blive et meget nyttigt hjælpemiddel i behandlingen af urenlighed hos katte.

 

Hankatte kastreres bl.a. for at undgå strinteri og kraftig urinlugt. Men blandt kastrerede katte finder man i følge en større undersøgelse, at omkring 10% fortsat strinter ind i mellem. Især i det tidlige forår - altså i parringssæsonen - forekommer der en stigende tendens til urenlighed. Det tilskrives en stigning i testosteron (det hanlige kønshormon) i blodet. Steriliserede hunkatte strinter undertiden også. Her regner man med en frekvens på ca. 5 %.

Undersøgelser viser, at tidspunktet for kastrationen/sterilisationen ingen indflydelse har på hyppigheden af urenligheden.

 

I visse tilfælde kan en ændret adfærd med strinteri skyldes frygt og stress. Her kan det komme på tale at indlede en midlertidig medicinsk behandling. Et bestemt medikament, der dæmper frygten, har vist sig at kunne hjælpe i ca. 55% af tilfældene.

 

Men som ved alle andre adfærdsproblemer skal det understreges, at der ikke findes nogle universalløsninger. Hvert enkelt tilfælde må nøje vurderes i samråd med dyrlægen. Det er vigtigt, at man ikke prøver med forkerte løsninger, der kan forværre problemerne.

 

 

Fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen

Åbyhøj Dyreklinik