Magtanvendelse - børn og unge

 

Magtanvendelse

sidelin2.gif (825 bytes)

Sikret afdeling
Brev- og telefonkontrol "Varetægtsfængslede" unge anbragt i sikrede afd.
Fordeling af udgifter ved ophold i sikrede afd. Skematilførsler og indberetninger
Tilsyn, klageadgang, sanktioner m.v.

 

Se evt. Bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer (nr. 308 af 28.5.1998).

Tilbage til øverst på siden Magtanvendelse

Regler om magtanvendelse m.v. gælder i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer. Efter ovennævnte bekendtgørelse gælder det, at ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling ikke er tilladt. Ligeledes er legemlig afstraffelse og fiksering heller ikke tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding.

Fysisk magtanvendelse er som hovedregel ikke tilladt. Dog er fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes, eller føres til andet opholdssted, tilladt, såfremt barnet eller den unge
enten udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt,
eller såfremt barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv.
Denne magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Handlinger, som har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til
1) angrebets farlighed,
2) angriberens person og
3) det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt, omfattes af straffelovens bestemmelser om nødværge.
Der kan altså blive tale om at gå videre i forsvaret end anført ovenfor. En medarbejder kan således også gribe ind og hjælpe i udøvelsen af nødværge.

Isolation er som hovedregel ikke tilladt. Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder. Kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med personer uden for institutionen må som hovedregel ikke finde sted. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat må ikke finde sted.

Bestemmelserne er gældende for døgninstitutioner for børn og unge og for opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer. Reglerne for brev- og telefonkontrol gælder dog kun for ophold på døgninstitutioner.

Magtanvendelse over for børn og unge med ophold i formidlet familiepleje og opholdssteder, der modtager indtil 4 personer, falder ind under straffelovens bestemmelser. Magtanvendelse er udelukket i samme omfang som ved øvrige opholdssteder. I Børn og unge-vejledningen er det nævnt herom:

Hvis den anbringende kommune får oplysning om magtanvendelse i sådanne opholdssteder, skal kommunen tage stilling til, om der skal ske anmeldelse til politiet. Det må samtidig overvejes, om barnet eller den unge eventuelt skal flyttes til et andet anbringelsessted. I sådanne tilfælde bør den stedlige kommune eller den stedlige amtskommune, der har godkendt opholdsstedet, underrettes om den stedfundne magtanvendelse.

 

Sikret afdeling

En sikret afdeling kan være organiseret som en selvstændig døgninstitution eller være knyttet til en døgninstitution for børn og unge. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Bemærk, at efter bkg. § 14 kan afdelinger, der ikke er godkendt som sikrede, aflåses om natten og undtagelsesvis i kortere perioder af dagen. En afdeling, der er aflåst hele eller næsten hele døgnet, skal være godkendt som sikret afdeling. Sikrede afdelinger skal godkendes af Socialministeriet efter indstilling fra amtskommunen. Socialministeriet følger udviklingen inden for anvendelsen af de sikrede afdelinger og aflægger lejlighedsvis besøg på institutionerne.

Sikrede afdelinger der enten er organiseret som selvstændig døgninstitution eller knyttet til en døgninstitution for børn og unge den 1. juli 1998

1. Afdeling »Egely« Billeshavevej 49, 5467 Røjle. Institutionen drives af Fyns Amtskommune.

2. Ungdomsbehandlingshjemmet Sølager, afdeling »Nøddebakken«, afdeling »Løkkegården«, afdeling »Spidsen«, Sølager 40, 3390 Hundested. Institutionen drives af Frederiksborg Amtskommune.

3. Observationshjemmet »Sønderbro«, Amager Fælledvej 59, 2300 København S. Institutionen drives af Københavns Kommune.

4. Koglen. Timlundvej 44 B, 7270 Stakroge. Institutionen drives af Ringkjøbing Amtskommune.

Betingelser
Anbringelse og ophold i en sikret afdeling for børn og unge kan alene ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet (lovens § 108). Herudover kræves det,

at dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og at faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler (bkg. § 4, nr. 1) eller

at det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling (bkg. § 4, nr. 2) eller

at det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling (bkg. § 4, nr. 3) eller

at opholdet træder i stedet for varetægtssurrogat (bkg. § 4, nr. 4) eller

at opholdet er et led i afsoning efter straffelovens § 49, stk. 2, og at betingelserne i et af ovennævnte pkt. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt (bkg. § 4, nr. 5).

Kompetence ved anbringelse m.v. efter bkg. § 4, nr. 1-3
Det er kommunen eller børn og unge-udvalget i barnets opholdskommune, der kan træffe afgørelse om at anbringe unge, der er fyldt 15 år i en sikret afdeling, når betingelserne herfor er opfyldt. Beslutning om anbringelsen træffes efter servicelovens almindelige regler om frivillig eller tvangsmæssig anbringelse. Kommunen træffer også beslutning om, på hvilken af de sikrede afdelinger anbringelsen skal ske. Amtsrådet i det amt, hvor den sikrede afdeling er beliggende skal tiltræde kommunens beslutning om anbringelse af den unge i den sikrede afdeling. Hvis forældremyndighedens indehaver nægter at give samtykke til en sådan beslutning, skal der tilbydes vederlagsfri advokatbistand. Den unge, der er over 15 år og som nægter at give samtykke, skal tilbydes vederlagsfri advokatbistand.

Midlertidig beslutning om anbringelse
Efter bekendtgørelsens § 6 kan en leder af en døgninstitution, hvor der både er en åben og en sikret afdeling, træffe en midlertidig beslutning om, at en ung over 15 år, der er i den åbne afdeling, kan overføres til den sikrede afdeling, når betingelserne i bkg. § 4, nr. 1-3 er opfyldt. Overførslen kan ske med det samme. Beslutningen skal dog straks forelægges kommunen eller børn og unge-udvalget til afgørelse.

Kompetence ved anbringelse m.v. efter bkg. § 4, nr. 4-5
Varetægt: En beslutning om anvendelse af en sikret afdeling som surrogat for varetægt træffes efter retsplejelovens regler. Dommeren kan i forbindelse med beslutning om varetægtsfængsling af en ung samtidig beslutte, at dette kan ske i en sikret afdeling, hvis den unge giver samtykke hertil. Kommunen træffer den egentlige beslutning om, hvorvidt og på hvilken institution/afdeling efter loven en anbringelse skal ske for en ung, der skal i varetægtssurrogat. En ung kan således ikke anbringes i en sikret afdeling i varetægtssurrogat, med mindre pågældende giver sit samtykke hertil.

Afsoning: Efter straffelovens § 49, stk. 2 kan justitsministeren bestemme, når det findes hensigtsmæssigt på grund af domfældtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder, at den pågældende midlertidigt eller for resten af straffetiden skal overføres til sygehus eller til egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.
Danmark ratificerede i 1991 FN`s konvention om børns og unges rettigheder, der bl.a. indebærer, at frihedsberøvende sanktioner kun må anvendes som "sidste udvej", og at unge under 18 år ikke må anbringes sammen med voksne kriminelle. Straffelovens § 49, stk. 2, skal derfor altid overvejes, når den dømte er under 18 år. Derfor er det blevet muligt at afsone i en sikret afdeling, når det af behandlingsmæssige grunde er absolut påkrævet, at det sker i en sikret afdeling.
Når retten har afsagt en afsoningsdom over en ung surrogatfængslet i en sikret afdeling, tager den sikrede afdeling kontakt til den lokale afdeling af Kriminalforsorgen og den unges kommune, således at der i samarbejde med den unge kan lægges en plan for afsoningsforløbet. Indebærer planen ophold i en sikret afdeling, skal den tiltrædes af såvel af kommunen i den unges kommune som af amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende. Den endelige plan fremsendes af den lokale afdeling af Kriminalforsorgen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som af justitsministeren har fået delegeret kompetencen til at træffe konkrete afgørelser om anvendelsen af straffelovens § 49, stk. 2.
Hvis kommen i afsoningsperioden træffer nye afgørelser, herunder afgørelser om flytning mellem sikrede afdelinger, skal Direktoratet for Kriminalforsorgen tilslutte sig sådanne afgørelser, før de effektueres. Direktoratet kan i visse tilfælde på forhånd godkende et planlagt forløb med skift mellem sikrede afdelinger eller mellem en sikret afdeling og en konkret åben døgninstitution. En ung kan ikke anbringes i en sikret afdeling til behandling som led i afsoning, med mindre pågældende giver sit samtykke hertil. Hvis væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn taler imod, kan overførsel efter straffelovens § 49, stk. 2, ikke finde sted.

Unge under 15 år
Amtsrådet i institutionens beliggenhedsamt kan efter indstilling fra amtsrådet i den unges bopælsamt dispensere fra aldersgrænsen på 15 år, således at det i ganske særlige tilfælde er muligt at anbringe også unge under 15 år i en sikret afdeling. I forbindelse med en beslutning om anbringelse af en ung under 15 år i en sikret afdeling må forældrene vejledes grundigt om rettighederne i forbindelse med, om de vil give samtykke til anbringelsen, herunder om deres ret til vederlagsfri advokatbistand, hvis de ikke giver samtykke. Endvidere skal forældrene vejledes om, at de skal varetage den unges interesser og rettigheder, og at de i den forbindelse skal være meget opmærksom på den unges holdning til anbringelse i en sikret afdeling.

Varighedsgrænser
Et ophold i en sikret afdeling kan kun vare så længe, som forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Herudover er der maksimumsgrænser for varigheden af et ophold i en sikret afdeling. Det gælder dog ikke for unge, der er i varetægtssurrogat. Grænserne er fastsat i forhold til grundlaget for anbringelsen i den sikrede afdeling og på grundlag af, om den unge er fyldt 15 år eller ikke.
Når anbringelsesgrundlaget er afværgning eller pæd/obs (bkg. § 4, nr. 1 og 2) må ophold i en sikret afdeling højst vare 2 måneder. Denne periode kan i visse tilfælde forlænges. For unge, der er fyldt 15 år, kan perioden forlænges for nye perioder på højst 2 måneder. For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan perioden på højst 2 måneder kun forlænges for en ny periode på højst 2 måneder.
Når anbringelsesgrundlaget er længerevarende behandling (bkg. § 4, nr. 3) må ophold i en sikret afdeling for unge, der er fyldt 15 år, højst vare 6 måneder. Unge under 15 år må højst opholde sig i en sikret afdeling i 2 måneder. Behandlingsperioden kan også her forlænges. For unge, der er fyldt 15 år, kan perioden på højst 6 måneder forlænges for en ny periode på højst 6 måneder. For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan perioden på højst 2 måneder kun forlænges for en ny periode på højst 2 måneder.

Maksimal varighed: For unge, der er fyldt 15 år, kan den samlede maksimale varighed for ophold i en sikret afdeling ikke overstige 14 måneder. Der ses dog bort fra perioder, hvor den unge har været placeret i en sikret afdeling i varetægtssurrogat. Der er ikke fastsat regler om varighed for ophold i varetægtssurrogat i en sikret afdeling.
For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan den samlede maksimale varighed for ophold i en sikret afdeling ikke overstige 6 måneder.

Opgørelse af varighedsperioden: Ved opgørelse af varighedsperioden i en sikret afdeling, medregnes ikke den tid, hvor den unge uden tilladelse har været fraværende fra afdelingen ud over 24 timer.
Kompetence til at forlænge opholdsperioden: Det er amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende, der efter indstilling fra kommunen henholdsvis børn og unge-udvalget i den unges bopælskommune har kompetence til at forlænge varighedperioden for ophold i en sikret afdeling, der er begrundet i afværgning, pæd/obs og længerevarende behandling.
Kompetence til at træffe beslutning om ophør: Det er kommunen, der - normalt på baggrund af en indstilling fra den sikrede afdeling - træffer afgørelse om ophør af den unges anbringelse i en sikret afdeling (bortset fra de tilfælde hvor den unge er anbragt i varetægtssurrogat). Hvis lederen af den sikrede afdeling ikke er enig i kommunens vurdering af, at betingelserne for fortsat anbringelse af en ung i en sikret afdeling er opfyldt, herunder at forholdene fortsat gør det absolut påkrævet, at anbringelse skal finde sted i en sikret afdeling, træffer amtsrådet i det amt, hvor den sikrede afdeling er beliggende, afgørelse herom.

Forhold under anbringelsen
Når der er overhængende fare for at et barn eller en ung i en sikret afdeling skader sig selv eller andre, kan den unge anbringes i et særligt isolationsrum. Denne isolation må kun vare indtil 2 timer.
Unge, der er anbragt i en sikret afdeling ud over 24 timer, skal have adgang til at opholde sig i fri luft mindst 1 time dagligt.
Unge i en sikret afdeling, der ikke er i varetægtssurrogat, kan beskæftiges uden for afdelingen.
Unge i en sikret afdeling kan for en kortere periode placeres uden for afdelingen, hvis placeringen er sikret via tæt voksenkontakt.
Unge, der er anbragt i sikret afdeling i varetægtssurrogat kan få udgangstilladelse af kort varighed, når den unge har et uafviseligt behov herfor.

Kompetence under anbringelsen
Det er lederen af institutionen, der undtagelsesvis kan træffe beslutning om isolation af den unge og træffe beslutning om beskæftigelse af den unge uden for afdelingen. Udgangstilladelse af kort varighed til unge i varetægtssurrogat kan gives af institutionens leder med politiets samtykke, når den unge har et uafviseligt behov herfor. Det stedlige amtsråd kan efter indstilling fra institutionens leder beslutte placering af kortere varighed uden for institutionen for unge, der ikke er i varetægtssurrogat. En sådan placering skal være sikret via tæt voksenkontakt. Der kan opstå en situation, hvor der er et behov for at en ung, der er placeret i en sikret afdeling får et "pusterum" udenfor afdelingen. Et ophold af kortere varighed forudsættes at udgøre en periode på få dage og op til en uges varighed. Det er kommunen i den unges opholdskommune, der har det overordnede ansvar for indsatsen overfor en ung - også under opholdet på en sikret afdeling. Kommunen skal derfor følge den unge under opholdet - ikke mindst med henblik på at sikre sammenhæng mellem den behandlingsindsats, der finder sted på den sikrede afdeling og den indsats, der efterfølgende skal iværksættes. Beslutningen om placering af den unge af kortere varighed uden for institutionen kan derfor også kun iværksættes, når kommunen har givet samtykke hertil. For unge, hvis ophold er led i en afsoning, skal Direktoratet for Kriminalforsorgen give samtykke til placeringen.

 

Brev- og telefonkontrol

SEL § 57, stk. 5. En afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 108, stk. 2.

SEL § 108, stk. 2. Under ophold i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 60, stk. 3, må ikke finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt. Socialministeren fastsætter regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Kontrol med breve og telefonsamtaler m.v. kan alene ske, når betingelserne i § 108, stk. 2, er opfyldt. Det kan kun ske, når barnet har ophold på en døgninstitution. Når muligheden for brev- og telefonkontrol er angivet i § 57 om begrænsning og afbrydelse af samvær og kontakt under et barns anbringelse, er det for at give en fuldstændig oversigt over de reguleringer, der kan ske vedrørende forbindelsen mellem forældrene og barnet under anbringelsen.

Betingelse
Beslutning om brev- og telefonkontrol kan træffes, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Det er samme betingelse som ved afgørelse om overvåget samvær eller afbrydelse af samvær efter § 57, stk. 3. Herom er det nævnt i betænkningen (14. maj 1992) til lovforslag L 214 (s. 6):

En beslutning om brev- og telefonkontrol kan kun træffes i forhold til de personer i barnets familie eller omgangskreds, med hvem brev- og telefonkontakten anses for at være til skade for barnet eller den unges sundhed eller udvikling.
Behovet for brev- og telefonkontrol kan f.eks. foreligge, hvis en af forældrene lider af svære psykiske lidelser og derfor mangler forståelse for, at henvendelserne udsætter barnet for svære belastninger, og hvor barnet ikke uden bistand fra døgninstitutionens personale kan håndtere faderens eller moderens vrangforestilling eller opfordringer til flugt fra institutionen.
Beslutning om brev- og telefonkontrol træffes da i forhold til den af forældrene, hvis ukontrollerede kontakt er til skade for barnets eller den unges sundhed eller udvikling. En sådan beslutning berører ikke i sig selv barnets brev- og telefonkontakt med den anden af forældrene eller andre familiemedlemmer.

Nærmere angivne personer
Børn og unge-udvalgets beslutning om brev- og telefonkontrol m.v. skal angive, hvilke personer uden for institutionen beslutningen retter sig imod. Barnet skal gøres bekendt med, at der i forhold til disse personer foretages brev- og telefonkontrol. Der kan ikke efter denne bestemmelse træffes en beslutning om generelt at kontrollere barnets brev- og telefonkontakt med omverdenen.

Kontrollen
Det fremgår af magtbekendtgørelsens § 15, stk. 3, at åbning af udgående og indgående breve kan kun finde sted med samtykke fra og i overværelse af barnet eller den unge. Ønsker barnet eller den unge ikke, at et indgående brev åbnes, kan dette uåbnet returneres til afsenderen med en forklarende ledsageskrivelse. Ønsker barnet eller den unge ikke, at et udgående brev åbnes, tilintetgøres brevet.

Kontrol af telefonsamtaler i form af medhør kan kun finde sted med samtykke fra barnet eller den unge. Såfremt medhør finder sted, skal den person, med hvem telefonsamtalen føres, gøres opmærksom herpå. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en indgående telefonsamtale, kan telefonsamtalen afbrydes med en forklaring til den, der har ringet op. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en udgående telefonsamtale, føres samtalen ikke.

Advokatbistand
Under en sag om brev- og telefonkontrol efter servicelovens § 108, stk. 2 med forældremyndighedens indehaver skal denne have tilbud om gratis advokatbistand. Det samme skal den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden.

Klageadgang
Børn og unge-udvalgets beslutning efter § 108, stk. 2 kan i henhold til § 62 indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

 

"Varetægtsfængslede" unge anbragt i sikrede afdelinger

SEL § 108, stk. 4. Over for unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan politiet endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den unges breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for institutionen eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen overhøres. Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren, justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge skal underrettes om politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse. Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

I magt-bekendtgørelsen er der i § 1, stk. 8 præciseret, at den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren, domstolene, anklagemyndigheden, politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedskommission, Præsidenten for Den europæiske komite til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling (Torturkomiteen), sin forsvarer, den lokale præst og amtskommunen som tilsynsførende for den sikrede afdeling. Hvis den unge er udenlandsk statsborger, har den unge tillige ret til ukontrolleret brevveksling med sit lands diplomatiske eller konsulære repræsentant, medmindre politiet p.g.a. ganske særlige omstændigheder modsætter sig det af hensyn til efterforskningen.

Den unge skal underrettes om politiets beslutninger som omtalt ovenfor og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse. Retten kan efter retsplejelovens regler bestemme, at unge, der er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, helt eller delvis afskæres fra kontakt med andre.

Det skal så vidt muligt sikres, at ingen unge afvises fra varetægtssurrogat i en sikret afdeling på grund af voldelig eller anden uhensigtsmæssig adfærd. For unge under 18 år som har ophold på en sikret afdeling i varetægtssurrogat, kan der i de fleste tilfælde iværksættes en pædagogisk observation, der kan danne grundlag for udarbejdelse af forslag til den unges opholdskommune om den videre behandlingsindsats, således at der allerede i varetægtsperioden kan iværksættes et forløb målrettet mod at bringe den unge ind på et andet livsspor. Ved anbringelse i sikret afdeling undgås samtidig de uheldige konsekvenser, opholdet i en arrest kan rumme.

 

Fordeling af udgifter ved ophold i sikrede afdelinger

Fra magt-bkg.:
§ 29. Amtskommuner, som driver en sikret afdeling som en selvstændig døgninstitution for børn og unge eller som tilknyttet en døgninstitution for børn og unge, fordeler udgifterne ved de sikrede afdelinger mellem alle amtskommuner og kommuner.
Stk. 2. Amtskommunerne og kommunerne fordeler udgifterne indbyrdes efter antallet af 15 - 17 årige i de enkelte amtskommuner og kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret, således at amtskommunerne afholder 50 pct. af udgifterne, medens kommunerne afholder resten.

 

Skematilførsler og indberetninger

Fra magt-bkg.:
§ 16. Ved anvendelse af sikret afdeling, aflåsning om natten af værelser i sikret afdeling, isolation samt den i § 2, stk. 1, beskrevne form for fysisk magtanvendelse skal institutionens leder samme dag indføre følgende oplysninger på et særligt udarbejdet skema:
1) Barnets eller den unges navn og alder,
2) tidspunktet for indgrebet,
3) indgrebets varighed,
4) indgrebets art,
5) begrundelse for indgrebet.
Kopi af skemaet skal bero i institutionen i en særlig dertil beregnet protokol.
Stk. 2. Institutionens leder indsender ved månedens udgang med sine kommentarer skemaerne til amtskommunen, der gennemgår skemaerne.

§ 17. Overtrædelse af reglerne i kap. 1-5 samt anvendelse af nødværge indberettes til amtskommunen. Den i § 2, stk. 1, beskrevne form for fysisk magtanvendelse skal ikke indberettes, men episoden skal protokolleres, jf. § 16, stk. 1.
Stk. 2. Den implicerede medarbejder skal senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til institutionens leder, der med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har overværet episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til amtskommunen. Så vidt muligt skal indberetningen ledsages af barnets eller den unges redegørelse for episoden.
Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:
1) De særlige forhold, der begrunder indgrebet,
2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet,
3) tidspunktet for indgrebet,
4) indgrebets varighed,
5) beskrivelse af indgrebets art,
6) beskrivelse af indgrebets formål,
7) hvem, der foretog indgrebet,
8) barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet fandt sted.
Stk. 3. Såfremt der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale, skal institutionens leder straks sende indberetning herom til amtskommunen.
Stk. 4. En medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagen efter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forklaring til institutionens leder.
Stk. 5. En medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, skal også meddele institutionens leder denne viden.
Stk. 6. Institutionens leder giver samtidig med sin indberetning til amtskommunen kopi af denne til den implicerede medarbejder samt orienterer forældremyndighedens indehaver og kommunen.
Stk. 7. En medarbejder, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Medarbejderen skal samtidig gøres bekendt med ikke at have pligt til at udtale sig om fremstillingen.
Stk. 8. Hvis den implicerede part er institutionens leder, skal der sendes indberetning direkte til amtskommunen. Medarbejderen giver i dette tilfælde institutionens leder genpart af sin indberetning. Amtskommunen sørger for, at forældremyndighedens indehaver og kommunen orienteres.
Stk. 9. Amtskommunen træffer afgørelse i sagen inden 6 uger.

 

Tilsyn, klageadgang, sanktioner m.v.

Fra magt-bkg.:
§ 18. Amtskommunen fører tilsyn med institutionerne, herunder med anvendelsen af reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 19. Klager vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse indbringes for den stedlige amtskommune.

§ 20. Forinden besvarelsen af en klage anmoder amtskommunen den ansvarlige institutionsleder om en udtalelse. Med udtalelsen indsendes en redegørelse fra den medarbejder, der har kendskab til de forhold, der klages over. Såfremt der er sket skematilførsel i henhold til § 16, stk. 1, skal en udskrift af tilførslen vedlægges.
Stk. 2. Institutionens leder eller den, denne bemyndiger dertil, skal herudover hurtigst muligt foretage en undersøgelse, der omfatter samtale med barnet eller den unge, de medarbejdere, der har kendskab til de forhold, der klages over, og mulige vidner til episoden. Der udfærdiges rapport om de pågældende samtaler, og rapporten indsendes med institutionslederens indstilling til amtskommunen med de i stk. 1 nævnte oplysninger.

§ 21. Klager over amtskommunens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse, herunder afgørelser i henhold til §§ 8 og 9, kan indbringes for det sociale nævn, jf. lovens § 121.
Stk. 2. Amtskommunens afslag på at tiltræde kommunens afgørelser, jf. § 7, stk. 2, eller kommunens indstillinger, jf. § 9, stk. 2 og 4, og amtskommunens afgørelser, jf. § 10, stk. 2, og § 12, stk. 1, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22. Klager over børn og unge-udvalgets afgørelser om anbringelse, jf. § 5, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse i henhold til lovens § 123, jf. § 42 og § 55, stk. 2.
Stk. 2. Klager over kommunens afgørelser om anbringelse i sikret afdeling, jf. § 5, kan indbringes for det sociale nævn i henhold til lovens §§ 121 og 122, jf. § 55, stk. 1.

§ 23. Overfor den ansatte kan anvendes de reaktionsmuligheder, der følger af pågældendes ansættelsesvilkår.

§ 24. Institutionens leder skal sikre sig, at såvel de anbragte børn og unge som forældremyndighedens indehaver gøres bekendt med reglerne i denne bekendtgørelse, herunder med adgangen til at klage til henholdsvis Den Sociale Ankestyrelse og amtskommunen, jf. §§ 19 og 22, stk. 1, og det sociale nævn, jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 2.

§ 25. Der skal endvidere gives underretning om adgangen til at rette henvendelse til det af Folketinget i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, nedsatte tilsyn med personer, der er underkastet administrativ frihedsberøvelse.

§ 26. Denne bekendtgørelse udleveres til samtlige medarbejdere. Medarbejderen kvitterer over for institutionens leder for modtagelsen.

sidelin-van.gif (97 bytes)

Hurtigt til øverst på siden
Sidste revision: 10. juli 1998