Ydelserne efter børnetilskudsloven til børn under 18 år er: Ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud, særligt børnetilskud, flerbørnstilskud og adoptionstilskud. Om den aktuelle størrelse af de forskellige tilskud - se aktuelle satser.

Ordinært børnetilskud ydes
1) når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger,
2) når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig,
3) når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder og den anden ægtefælle er enlig,
4) når begge et barns forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, eller
5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.

Ekstra børnetilskud
Der ydes endvidere et ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud efter nr. 1, nr. 2, eller nr. 3, og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig. Der ydes kun et ekstra børnetilskud uanset antallet af børn.

Særligt børnetilskud ydes i følgende tilfælde:
1) Det særlige børnetilskud udgør 16.872 kr. årlig (se aktuelle saster), når ingen af barnets forældre lever (§ 4, stk. 2).
2) Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig (§ 4, stk. 3),
1) når faderskabet til barnet ikke er fastslået,
2) når kun en af barnets forældre lever,
3) når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person,
4) når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension,
5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, eller
6) når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Flerbørnstilskud
Ved flerbørnsfødsler udbetales der for hvert barn et beløb, indtil børnene fylder 7 år (se aktuelle satser). Flerbørnstilskud ydes tillige for adopterede, samtidigt fødte søskende.

Adoptionstilskud
Til forældre, der adopterer et udenlandsk barn, ydes der til udgifter i forbindelse med adoptionen et engangsbeløb. Det er en betingelse for at opnå adoptionstilskud, at barnet er formidlet af en af de organisationer, der er godkendt af justitsministeren i medfør af § 30 i adoptionsloven. Tilskuddet udbetales af kommunen efter ansøgning, når det af den adoptionsundersøgende myndighed kan attesteres, at barnet er ankommet her til landet.

Betingelser

Indfødsret
2. Retten til ydelser efter loven er betinget af, at barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret, § 5, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 2. Kravet om dansk indfødsret er dog efter loven fraveget for personer, der har haft en vis bopælstid her i landet, samt for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, se punkt 32 og 33. Herudover er kravet om dansk indfødsret fraveget ved EF-forordningen og overenskomster med andre lande, se punkt 34 og 35.

Hjemsted
3. Det er en betingelse for retten til ydelser, at barnet har hjemsted her i landet, §§ 5, stk. 1, nr. 2 og 12, stk. 2. Kravet om hjemsted i Danmark er fraveget ved EF-forordning nr. 1408/71 og ved overenskomster med andre stater, se nærmere punkt 34 og 35. Kravet om hjemsted er tillige fraveget, hvis barnets forældre har ret til at modtage pension i udlandet efter lov om social pension, se punkt 16.
Et barn har normalt hjemsted, hvor dets forældre bor. Baggrunden er, at ydelserne er hjælp til forældrene til opfyldelse af deres forsørgelsespligt over for barnet. Om forståelsen af bopæl henvises til punkt 6. Når forældrene bor i Danmark, har barnet således normalt hjemsted her, selv om det opholder sig i udlandet. Det gælder f.eks., hvis barnet er på midlertidigt skoleudvekslingsophold, og forældrene dækker udgifterne i forbindelse med udenlandsopholdet. Derimod anses hjemstedsbetingelsen ikke for opfyldt, hvis barnet opholder sig mere langvarigt i udlandet. Hvis forældrene bor i udlandet, har barnet normalt ikke hjemsted i Danmark, selv om barnet er her. Det gælder, selv om forældrenes ophold i udlandet er tidsbegrænset. Et barn anses dog for at have hjemsted, hvor det selv bor, når det klarer sig selv og har selvstændig bopæl. Det samme gælder, når barnet er anbragt i et andet hjem med adoption for øje, når der er etableret et plejeforhold af andre grunde end forældrenes midlertidige fravær, eller når forbindelsen med forældrene er brudt.
Under et au-pair ophold i udlandet, hvor barnet modtager kost, logi og lommepenge, vil der normalt ikke være ret til børnetilskud, idet den unge må anses for at klare sig selv og have selvstændig bopæl. Der gælder særlige regler, hvis au-pair opholdet finder sted i et EØS-land, se nærmere under punkt 34.
Hvor et barn, der ikke opholder sig hos forældrene, har hjemsted, må afgøres ud fra en konkret vurdering af den fortsatte tilknytning mellem barnet og forældrene. Der må navnlig tages hensyn til barnets alder, formålet med opholdet, under hvilke former barnet har kontakt med forældrene og forsørges af dem samt opholdets varighed, herunder om opholdet uden for hjemmet har midlertidig eller varig karakter. Det er normalt en forudsætning for, at barnet under ophold i udlandet bevarer hjemsted her, at det kan påregnes, at barnet vil vende tilbage til Danmark.
Et barn, der opholder sig i udlandet, og som ikke har haft ophold her i landet, vil normalt ikke have hjemsted her i landet.
Hvis kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, har barnet normalt hjemsted hos den, der har forældremyndigheden. Der kan dog efter omstændighederne være hjemsted hos den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, hvis barnet opholder sig der i en længere periode. Der kan også være hjemsted i Danmark, hvis barnet bor hos en stedmoder eller stedfader i Danmark, og hjemmet således opretholdes der, mens den, der har forældremyndigheden, er i udlandet.
Hvis der er fælles forældremyndighed, men forældrene ikke lever sammen, har barnet normalt hjemsted hos den af forældrene, barnet opholder sig mest hos.
Hvis et barn er ulovligt fjernet fra hjemmet i Danmark til udlandet, vil der i almindelighed være en formodning for, at fjernelsen bliver midlertidig. Barnet har derfor bevaret hjemsted her. Hvis der kommer oplysninger, der giver grundlag for at vurdere opholdet til at blive af varig karakter, kan betingelsen om hjemsted ikke længere anses for opfyldt. Det kan være tilfældet, hvis barnet opholder sig i et land, der afviser at udlevere barnet til Danmark, eller hvis eftersøgningen i udlandet må opgives.
Ordene »hjemsted her i landet« i § 5, stk. 1, nr. 2, omfatter ikke Grønland og Færøerne.

At barnet ikke har indgået ægteskab
4. Der er ikke ret til ydelser efter loven, hvis barnet har indgået ægteskab, § 5, stk. 1, nr. 3 og § 12, stk. 2. Retten til ydelser berøres ikke af, at en ung selv har et barn, der har ret til ydelserne.

At barnet ikke er forsørget af offentlige midler
5. Barnet må ikke være anbragt uden for hjemmet efter serviceloven, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden være optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social serive eller i øvrigt være forsørget af offentlige midler, § 5, stk. 1, nr. 4 og § 12, stk. 2.
Et barn er anbragt uden for hjemmet, når barnet efter kommunalbestyrelsens eller børn og unge-udvalgets beslutning har ophold i en døgninstitution eller er anbragt i et opholdssted for børn og unge ... . Det gælder uanset varigheden af anbringelsen. Et barn er også forsørget af offentlige midler, hvis der udbetales plejeløn.
Kortvarige aflastningsophold uden for hjemmet efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 5 berører ikke retten til ydelser.
Hvis et barn opholder sig i en døgninstitution efter lovens § 40, stk. 2, nr. 4 sammen med den, der har forældremyndigheden, eller har del i den, anses barnet også for forsørget af offentlige midler. Baggrunden herfor er, at opholdet ikke medfører udgifter til forsørgelse af barnet for den, der har forældremyndigheden.
Et barn anses i øvrigt for forsørget af offentlige midler, når det offentlige yder et beløb, der dækker den væsentligste del af udgifterne ved forsørgelsen. Det gælder, uanset om det drejer sig om foranstaltninger inden for Socialministeriets område eller f.eks. om undervisningsforanstaltninger. Udgifterne til kost og logi anses i almindelighed for at udgøre den væsentligste del af udgifterne ved barnets forsørgelse. Det betyder, at det offentlige skal dække samtlige udgifter til kost og logi, for at barnet anses for forsørget af offentlige midler.
Når et barn opholder sig uden for hjemmet på f.eks. en observationsskole eller lignende, hvor det offentlige afholder udgiften til kost og logi fra mandag til fredag, skal der som udgangspunkt ikke ske bortfald af ydelserne. Der må således foretages en konkret vurdering af om barnet reelt er forsørget af offentlige midler. Samme konkrete vurdering må foretages, når et barn modtager deltagergodtgørelse eller lignende under ophold på produktionsskole eller tilsvarende beskæftigelsessted.
Under ophold på kostskole, efterskole eller ungdomsskole bevares retten til ydelser normalt, da forældrene betaler for opholdet. Forældrenes egen betaling skal udgøre mere end et symbolsk beløb. Delvis støtte til opholdet efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 10 vil som udgangspunkt ikke bevirke, at retten til børnetilskud bortfalder. Hvis det offentlige derimod afholder den fulde udgift til kost og logi på skolen, herunder de udgifter, som forældrene selv skulle afholde, må der foretages en konkret vurdering af om barnet reelt er forsørget af offentlige midler.
Under midlertidig indlæggelse til behandling på sygehus eller lignende anses barnet ikke for forsørget af offentlige midler. Hvis opholdet påregnes at blive af længere varighed, efter praksis mere end ca. 2 måneder, anses barnet dog for forsørget af offentlige midler under hele indlæggelsen.
Hvis en forventet kortere indlæggelse strækker sig over længere tid, skal der ikke ske tilbagebetaling fra indlæggelsestidspunktet.
Under afsoning af fængselsstraf anses den unge for forsørget af offentlige midler, mens dette ikke er tilfældet under anholdelse og varetægtsfængsling.
Retten til ydelser berøres ikke af, at hjemmet modtager kontanthjælp efter bistandsloven. Hvis en familie samlet er på højskoleophold og under opholdet får udbetalt kontanthjælp efter bistandsloven, stilles barnet som om, det har ophold i eget hjem, og anses ikke for forsørget af offentlige midler. Et barn er derimod forsørget af offentlige midler, hvis barnet selvstændigt modtager løbende hjælp til forsørgelsen i form af kontanthjælp efter bistandsloven.
Flygtninge, der fra Dansk Flygtningehjælp modtager hjælp, der er udmålt efter reglerne i bistandsloven, er stillet som andre familier i Danmark, der modtager kontanthjælp efter bistandsloven, jf. punkt 33.
Hjælp efter bistandsloven til dækning af enkeltudgifter i særlige tilfælde for barnet eller familien er uden betydning for retten til børnetilskud. Det samme gælder for ydelser efter bistandslovens § 48 til dækning af merudgiften ved forsørgelsen af et barn med vedvarende fysisk eller psykisk lidelse.

Bopæl her i landet
6. Ydelser efter loven kan endvidere kun udbetales, hvis den, der skal have dem udbetalt, har fast bopæl her i landet, §§ 5, stk. 1, nr. 5 og 12, stk. 2. Bopælskravet er fraveget i særlige tilfælde, se nedenfor.
Kravet om fast bopæl skal være opfyldt af den, der skal have børnetilskud udbetalt efter § 8 og § 9, se punkt 21. For forskudsvis udbetaling af børnebidrag skal kravet være opfyldt af den bidragsberettigede.
Personer, der opholder sig i udlandet, anses ikke for at have bevaret fast bopæl i Danmark, selv om opholdet i udlandet er tidsbegrænset, og selv om de fortsat er skattepligtige her i landet eller er tilmeldt folkeregistret. Bopæl anses dog for bevaret under kortvarige ophold i udlandet, der normalt er af højst 6 måneders varighed.
Ved ferieophold i udlandet kan bopæl og hjemsted i Danmark anses for bevaret, hvis varigheden af opholdet på forhånd er fastlagt til under et år.
Personer, der er udstationeret, har ikke ret til ydelser under udstationeringen, se dog nedenfor 2) og 3).
Ordene »bopæl her i landet« i § 5, stk. 1, nr. 5, omfatter ikke Grønland og Færøerne.

Bopælskravet er fraveget i følgende tilfælde:
1) Personer, der har ret til at modtage pension i udlandet efter lov om social pension, kan få udbetalt det særlige børnetilskud i udlandet, § 5, stk. 1, nr. 5, 2. punktum, se nærmere punkt 16.
2) Efter EF-forordning nr. 1408/71 kan statsborgere i Danmark og i andre EØS-lande have ret til børnetilskud, mens de opholder sig eller bor i et andet EØS-land, se nærmere punkt 34.
3) Desuden kan bopælskravet være fraveget ved konventioner med andre lande, se nærmere punkt 35.
Hvornår betingelserne skal være opfyldt
7. Betingelserne for retten til børnetilskud skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet, § 6, stk. 2. For personer, der har ret til ydelser efter EF-forordning nr. 1408/71, se punkt 20.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet, bortfalder retten til børnetilskud i hele det pågældende kvartal.
Om tidspunktet for første udbetaling af børnetilskud henvises til punkt 20.
Betingelserne for forskudsvis udbetaling af bidrag til et barns underhold skal være opfyldt på bidragets forfaldsdag, § 12, stk. 2 og 4.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt på forfaldsdagen, bortfalder retten til bidragsforskud således i hele den pågældende bidragsperiode.

Ordinært børnetilskud til enlige forsørgere

8. Ordinært børnetilskud ydes til et barn under 18 år, når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger, § 2, nr. 1. Ordinært børnetilskud ydes desuden, når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig, og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig, § 2, nr. 2.
Retten til ordinært børnetilskud afhænger således af forholdene hos den, der har forældremyndigheden eller har del i den.
Hvis et barn opholder sig mest hos eller - efter at barnet er flyttet hjemmefra - har mest tilknytning til den ene af to ikke samlevende forældre med fælles forældremyndighed, og den pågældende er enlig, skal der udbetales ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1.
I § 2, nr. 2 er fastsat regler om udbetaling af børnetilskud i de tilfælde, hvor barnet opholder sig lige meget hos to ikke samlevende forældre med fælles forældremyndighed, og begge eller kun den ene af forældrene er enlig forsørger. Der ydes ordinært børnetilskud, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret på adressen hos den af forældrene, der ikke er enlig. Der er ret til ordinært børnetilskud, selvom barnet har selvstændig folkeregisteradresse. Det er en betingelse, at forsørgeren er reelt enlig.
En person, der er gift eller lever i et registreret partnerskab, kan kun anses som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen/partneren på grund af uoverensstemmelse. Den anden ægtefælles/partners fravær på grund af sygdom, bortrejse eller optagelse i plejehjem betragtes ikke som ophævelse af samlivet med den virkning, at der kan udbetales ordinært børnetilskud, medmindre der samtidig er tale om samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse. Der kan heller ikke udbetales ordinært børnetilskud, selv om der er tale om et særbarn.
En person, der ikke er gift, anses kun for enlig, hvis pågældende ikke lever i ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene, eller med en anden person. Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller registreret partnerskab efter dansk ret.
Det vil i almindelighed være en forudsætning, at parterne har samme bopæl, men den formelle tilmelding til folkeregistret er ikke afgørende. Det er derfor ikke tilstrækkeligt til at statuere ægteskabslignende eller partnerskabslignende forhold, at kommunen alene via folkeregistret bliver bekendt med, at en anden person er tilmeldt børnetilskudsmodtagerens adresse.
Afgørelsen om udbetaling af ordinært børnetilskud må således træffes ud fra en konkret vurdering af, om der består et ægteskabslignende eller partnerskabslignende forhold.
Det udelukker ikke retten til ordinært børnetilskud, at den, der har forældremyndigheden, bor i samme kollektiv som den anden af barnets forældre. Det er dog en betingelse, at den, der har forældremyndigheden, ikke lever i ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene eller med en anden person. Et bofællesskab, der alene består af far, mor og barn, betragtes normalt ikke som et kollektiv.
Efter § 2, nr. 3 ydes ordinært børnetilskud, når den ene ægtefælle/registrerede partner er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder og den anden ægtefælle/partner er enlig. Bestemmelsen omfatter indsættelse i institutioner under Kriminalforsorgen i form af varetægtsfængsel, fængselsophold eller anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til dom, f.eks. i institutioner under sygehusvæsenet. Det er en betingelse, at indsættelsen skal vare ud over 3 måneder. En kortvarig indsættelse giver derfor ikke ret til børnetilskud. Desuden er det en betingelse, at den indsattes ægtefælle/partner ikke lever sammen med en tredje person, men er reelt enlig. Bestemmelsen i § 2, nr. 3 omfatter både fællesbarn og særbarn. Retten til børnetilskud til den indsattes særbarn er betinget af, at barnet opholder sig hos ægtefællen, samt at den indsatte har forældremyndighed over barnet eller har del heri.
Ved samlivsophævelse mellem personer, der ikke er gift eller har fået deres partnerskab registreret, er det ikke en betingelse, at samlivsforholdet er ophørt på grund af uoverensstemmelse.
Hvis en ægtefælle er meldt savnet i Danmark eller i udlandet, kan kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering anse den anden ægtefælle for enlig forsørger med ret til ordinært børnetilskud.

Ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

9. Der ydes et ekstra børnetilskud, når den, der har forældremyndigheden over et eller flere børn, har barnet hos sig og får udbetalt ordinært børnetilskud som enlig forsørger efter § 2, nr. 1, 2 og 3, § 3. Der ydes kun et ekstra børnetilskud, uanset om der er et eller flere børn.
Det er en betingelse for udbetaling af det ekstra børnetilskud, at den af forældrene, der har ret til det ordinære børnetilskud, har barnet (et af børnene) hos sig. Hvis barnet bor hos den anden af forældrene eller hos andre, er der ikke ret til ekstra børnetilskud, men kun til ordinært børnetilskud.
Betingelsen om, at den, der har forældremyndigheden, skal have barnet hos sig, er opfyldt, selv om barnet er midlertidigt fraværende fra hjemmet på grund af skolegang eller lignende uddannelse, hvis den pågældende fortsat forsørger barnet. Betingelsen kan ligeledes ud fra en konkret vurdering anses for opfyldt, selv om barnet flytter på eget værelse, f.eks. på grund af pladsmangel i hjemmet. Det forudsættes, at forældremyndighedsindehaveren i samme omfang som før fraflytningen afholder udgifterne til barnets daglige fornødenheder.
Når den ene af to ikke samlevende forældre med fælles forældremyndighed modtager ordinært børnetilskud, kan der også ydes ekstra børnetilskud, hvis pågældende har barnet hos sig.
Hvis forældremyndigheden over et forældreløst barn tillægges en advokat eller en anden person i kraft af offentlig stilling, og barnet ikke opholder sig hos denne, kan der udbetales ordinært børnetilskud, men ikke ekstra børnetilskud, uanset om pågældende er enlig.

Ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

10. Ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere udbetales efter ansøgning herom, § 6, stk. 1. Ansøgningen kan indgives skriftligt eller mundtligt. Kommunalbestyrelsen har pligt til at påse, at betingelserne for at få udbetalt børnetilskud er opfyldt. Det vil normalt være tilstrækkeligt, at ansøgeren dokumenterer sin ret til børnetilskud ved en erklæring om, at pågældende er reelt enlig, se punkt 8.
Kommunalbestyrelsen bør ikke tage hensyn til anonyme anmeldelser eller søge oplysninger hos tredjemand, f.eks. hos en døgninstitution, om en ansøgers personlige forhold.
Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid kræve, at erklæringen skal fornys. Anmodning fra kommunalbestyrelsen om en ny erklæring medfører dog ikke, at udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud ophører, og at disse tilskud skal søges påny.
Inddragelse af ordinært og ekstra børnetilskud bør kun finde sted, når der er begrundet formodning om, at betingelserne for udbetaling ikke længere er til stede. Træffer kommunen beslutning om at standse udbetalingen, er dette at betragte som en ny afgørelse, der skal behandles efter almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. partshøring, meddelelse af afgørelsen med begrundelse samt klagevejledning.
Forsørgeren har pligt til at holde den udbetalende myndighed underrettet om de ændringer i sine forhold, der kan medføre bortfald af ydelserne (se også om kontrol af status som enlig forsørger).

Ordinært børnetilskud til pensionister

11. Ordinært børnetilskud til pensionister ydes, når begge et barns forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, § 2, nr. 4. Det ydes også, når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, § 2, nr. 5.
Der er ikke ret til ordinært børnetilskud, hvis en pension er bortfaldet som følge af indtægter, eller hvis førtidspension frakendes eller bliver hvilende. Om indtægtsregulerede pensioner se nærmere under punkt 16.
Det er kun folke- og førtidspension efter lov om social pension, der giver ret til ordinært børnetilskud. Personer, der modtager invaliditetsydelse, har således ikke ret til børnetilskuddet. Lovens betingelser er heller ikke opfyldt, hvis der modtages privat pension eller udenlandsk offentlig pension.
Der kan udbetales ordinært børnetilskud til børn boende hos pensionistægtepar eller samlevende pensionister, selv om den ene ikke er fader eller moder til børnene. Der sker således ligestilling for alle pensionistpar, uanset at kun den ene har del i forældremyndigheden.

Særligt børnetilskud til forældreløse

12. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til to normalbidrag for et barn under 18 år, når ingen af barnets forældre lever, § 4, stk. 2. Hvis moderen er død, og faderskabet ikke er fastslået, anses barnet for forældreløst.
Om ret til særligt børnetilskud, hvis dødsattest ikke kan skaffes, se punkt 14. Flygtninge under 18 år, der er kommet her til landet uledsaget eller ledsaget af andre end deres biologiske forældre, anses for forældreløse i børnetilskudslovens forstand, hvis de biologiske forældres opholdssted er ukendt. Det afskærer ikke retten til særligt børnetilskud, at forældremyndigheden dermed værgemålet er tillagt en anden, da det kun er forældre, der har forsørgelsespligt. Hvis der udbetales plejeløn, bortfalder retten til børnetilskud, da barnet er forsørget af offentlige midler, se punkt 5. Om ret til særligt børnetilskud ved bopæl i et andet EØS-land henvises til punkt 34.

Særligt børnetilskud, når faderskabet til barnet ikke er fastslået

13. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til et normalbidrag, for et barn under 18 år, når faderskabet til barnet ikke er fastslået, § 4, stk. 3, nr. 1. Det særlige børnetilskud udbetales, uanset hvad der er årsagen til, at faderskab ikke er fastslået. Hvis der rejses faderskabssag, udbetales det særlige børnetilskud under sagen. Moderen skal gøres opmærksom på, at der kan blive krav om tilbagebetaling, hvis faderskab fastslås. Det særlige børnetilskud udbetales, indtil der foreligger et sådant retsgrundlag, at der kan udfærdiges dansk bidragsresolution.
Hvis en faderskabssag afsluttes, uden at nogen er anset som fader til barnet, udbetales det særlige børnetilskud fortsat.
Hvis sagen afsluttes med, at faderskab bliver fastslået, har det offentlige krav på, at moderen tilbagebetaler det beløb, der er udbetalt som særligt børnetilskud under urigtige forudsætninger. I disse tilfælde kan der normalt udfærdiges en bidragsresolution og på det grundlag være ret til bidragsforskud. I så fald kan tilbagebetalingskravet gennemføres ved, at det særlige børnetilskud omkonteres til forskudsvis udbetalt bidrag og søges inddrevet hos den bidragspligtige. Hvis der ikke udfærdiges bidragsresolution, eller hvis betingelserne for forskudsvis udbetaling ikke er opfyldt, f.eks. fordi faderen bor sammen med barnet, må kravet om tilbagebetaling gøres gældende over for moderen.
Der kan ikke ydes særligt børnetilskud til et barn i ægteskab, selv om der rejses sag om, at en anden end ægtefællen er fader til barnet. Der kan heller ikke ydes særligt børnetilskud, fordi ægtefællens opholdssted er ukendt, og der derfor ikke kan udfærdiges en bidragsresolution.
Hvis en person, der oprindelig er anset som fader, efterfølgende frifindes i en faderskabssag, uden at nyt faderskab fastslås, kommer det særlige børnetilskud først til udbetaling for tiden efter domsafsigelsen. Selv om barnets ændrede status principielt først gælder fra dommens dato, kan inddrivelse af en eventuel restance med bidrag, der har været udlagt forskudsvis forud for dommen, efter omstændighederne undlades.
Hvis barnets status ændres ved, at faderskab fastslås, kræves det særlige børnetilskud, der er udbetalt for tiden før barnets ændrede status, i almindelighed ikke tilbagebetalt. Det gælder f.eks., hvis Statsamtet efter § 10, stk. 2, i lov om børns retstilling har fritaget moderen for at opgive, hvem der er eller kan være barnets far. Det særlige børnetilskud kræves derimod tilbagebetalt, hvis moderen har modvirket sagens opklaring, og det er grunden til, at faderskabet ikke tidligere er fastslået.

Særligt børnetilskud, når kun en af forældrene lever

14. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til et normalbidrag for et barn under 18 år, når kun en af barnets forældre lever, § 4, stk. 3, nr. 2. Der ydes særligt børnetilskud, selv om afdøde ikke var bidragspligtig. Hvis den længstlevende af forældrene ikke har forældremyndigheden og ikke får den tillagt, men er bidragspligtig, har den, der får tillagt forældremyndigheden, ret til såvel et særligt børnetilskud som et normalbidrag, eventuelt som bidragsforskud.
Der ydes særligt børnetilskud, selv om den længstlevende af forældrene gifter sig. Hvis barnet adopteres af ægtefællen, bortfalder retten til særligt børnetilskud. Der skal ikke foretages fradrag i det særlige børnetilskud, hvis barnet får ret til forsørgertabserstatning (f.eks. børnepension, arbejdsskadeerstatning og/eller lignende). Hvis det ikke er muligt at skaffe dødsattest, kan særligt børnetilskud udbetales, når kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering finder det overvejende sandsynligt, at en af forældrene er død. Om ret til særligt børnetilskud ved bopæl i et andet EØS-land henvises til punkt 34.

Særligt børnetilskud, når barnet adopteres af en enlig

15. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til et normalbidrag for et barn under 18 år, når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person, § 4, stk. 3, nr. 3.
Det kræves ikke, at adoptanten er i slægt med barnet. Bestemmelsen tager sigte på adoptioner, hvor der før forældremyndighedsindehaverens død har været en vis form for tilknytning mellem barnet og adoptanten. Enlige adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn gennem en af de organisationer, der er godkendt af justitsministeren efter adoptionslovens § 30, er ikke omfattet af bestemmelsen. Tilskuddet ydes fortsat, selv om adoptanten senere indgår ægteskab, medmindre ægtefællen adopterer barnet.

Særligt børnetilskud til pensionister

16. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til et normalbidrag, til et barn under 18 år, når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension. Det ydes også, når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, § 4, stk. 3, nr. 4 og nr. 5.
Retten til særligt børnetilskud for børn af pensionister er betinget af, at der ikke er fastsat og ikke kan fastsættes underholdsbidrag til barnet efter lov om børns retsstilling, § 5, stk. 2, 1. punktum. Der ydes særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 4, når forældrene lever sammen med barnet og derved opfylder deres forsørgelsespligt.
Der kan derimod ifølge § 5, stk. 2, 1. punktum ikke udbetales særligt børnetilskud til en pensionist, som har barnet hos sig, hvis pågældende ikke lever sammen med den anden af forældrene, da der i disse tilfælde er fastsat eller kan fastsættes underholdsbidrag. Der kan heller ikke udbetales særligt børnetilskud, selv om retten til bidrag bortfalder, fordi barnet kan forsørge sig selv. Der kan fastsættes underholdsbidrag igen, hvis barnet ikke længere kan forsørge sig selv.
Hvis en pensionist skal betale underholdsbidrag efter lov om børns retsstilling, ydes det særlige børnetilskud til hel eller delvis dækning af pensionistens forpligtelser, § 5, stk. 2, 2. punktum. Er bidragspligten fastsat til mere end normalbidraget, må det overskydende beløb dækkes af pensionisten selv.
Børnetilskuddet udbetales kvartalsvis, jf. § 7 og § 10, 1. punktum samt punkt 20. Det betyder, at hvis en pensionist sættes i bidrag med virkning fra f.eks. den 1. september, kan det særlige børnetilskud til dækning af bidragsforpligtelsen først udbetales fra og med oktober kvartal.
Det særlige børnetilskud er ment at skulle dække pensionistens faktiske forsørgelsespligt og kan ikke udbetales, hvis barnet forsørger sig selv. Er barnet selvforsørget, har den bidragspligtige adgang til at få bidragsresolutionen ophævet hos statsamtet (se nærmere herom under punkt 24). Hvis denne adgang er til stede, men pensionisten ikke ønsker at benytte sig af den, er betingelsen for ret til det særlige børnetilskud ikke opfyldt.
Særligt børnetilskud kan ikke udbetales til dækning af særlige bidrag pålagt efter lov om børns retsstilling i forbindelse med barnets fødsel, dåb, konfirmation eller i anden anledning, jf. § 15 og punkt 25.
Der udbetales særligt børnetilskud, selv om en pension alene udbetales med beløb til personlige fornødenheder i forbindelse med plejehjemsophold eller andet institutionsophold. Fra 1. januar 1995 er pensionsloven ændret, således at alle beboere på plejehjem og visse andre institutioner herefter får deres pension udbetalt på lige fod med pensionister, der bor i eget hjem.
Hvis førtidspension frakendes eller bliver hvilende efter lov om social pension, bortfalder det særlige børnetilskud. Der udbetales ikke særligt børnetilskud, hvis en pension helt er bortfaldet på grund af indtægter.
Førtidspensionister har derimod ret til det særlige børnetilskud, så længe de modtager en eller flere af de pensionsydelser, som ikke kan indtægtsreguleres (førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb).
Det er kun folke- og førtidspension efter lov om social pension, der giver ret til særligt børnetilskud. Personer, der modtager invaliditetsydelse, har således ikke ret til børnetilskuddet. Lovens betingelser er heller ikke opfyldt, hvis der modtages privat pension eller udenlandsk offentlig pension.
Det særlige børnetilskud kan ydes til opfyldelse af en pensionists bidragsforpligtelse, når den bidragsberettigede og barnet opholder sig i udlandet, § 5, stk. 2, 3. punktum.
Har en pensionist ret til at modtage pension i udlandet efter lov om social pension, er der også ret til det særlige børnetilskud, § 5, stk. 1, nr. 5, 2. punktum. I denne situation fraviges samtidigt kravet om, at barnet skal have hjemsted her i landet, jf. punkt 3. Retten til børnetilskuddet er ikke betinget af, at barnet er født i Danmark, inden pensionisten flytter til udlandet.
Der ydes særligt børnetilskud, hvis en bidragsforpligtelse er fastsat efter et udenlandsk bidragsdokument, når bidragsdokumentet efter international konvention umiddelbart danner grundlag for tvangsinddrivelse her i landet.
Hvis satsen for det særlige børnetilskud overstiger det bidrag, pensionisten skal betale efter lov om børns retsstilling, nedsættes det særlige børnetilskud til det beløb, bidragsresolutionen lyder på. Der kan således ikke blive tale om et overskydende beløb.
Om udbetaling af særligt børnetilskud til en bidragspligtig pensionist henvises til punkt 20 (hvornår børnetilskud udbetales) og punkt 21 (til hvem børnetilskud udbetales).

Særligt børnetilskud, når der ifølge overenskomst med andre stater ikke kan udfærdiges dansk bidragsresolution

17. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til et normalbidrag for et barn under 18 år, når der efter overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af bidrag, § 4, stk. 3, nr. 6. Reglen har kun praktisk betydning, hvis bidragspligtige bor i et andet nordisk land og er pålagt et privatretligt bidrag på 0 kr.
Det er en forudsætning for at udbetale særligt børnetilskud efter denne bestemmelse, at det ved overenskomst med det pågældende land er bestemt, at kompetencen til at fastsætte bidrag tilkommer myndighederne i dette land, og at bidragsdokumenter udfærdiget i det pågældende land giver samme adgang til forskudsvis udbetaling af børnebidrag her i landet som danske bidragsdokumenter, se § 11, stk. 3 og punkt 23. Sådan overenskomst har Danmark indtil nu kun indgået med de nordiske lande.
I andre nordiske lande, f.eks. i Sverige afhænger det beløb, der pålægges en bidragspligtig af den pågældendes økonomiske forhold, hvorfor en ubemidlet normalt vil få pålagt et privatretligt bidrag på 0 kr. Dette udelukker dog ikke bidragsberettigede fra at få børnebidrag udbetalt forskudsvis i de pågældende lande.
Hvis den bidragsberettigede imidlertid bor i Danmark, vil den pågældendes adgang til forskudsvis udbetaling af børnebidrag være betinget af en privatretlig bidragsresolution. Da kompetencen til at fastsætte størrelsen af bidraget tilkommer myndigheder i det andet nordiske land, vil bidragsberettigede være afskåret fra at få udlagt bidrag forskudsvis, når bidraget er fastsat til 0 kr. Der ydes i sådanne tilfælde et særligt børnetilskud. Der kan ikke udbetales særligt børnetilskud, hvis der er fastsat et beløb i resolutionen, uanset om dette er mindre end normalbidraget, se punkt 25 om bidragsforskuddets størrelse.
Hvis årsagen til, at der ikke er pålagt noget bidrag er, at de almindelige betingelser (alder m.v.) ikke er opfyldt efter lovgivningen i det land, hvor bidrag skal fastsættes, udbetales der ikke særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud kan heller ikke anvendes som kompensation for en manglende bidragsresolution, f.eks. fordi den bidragspligtige (forsørgeren) bor i udlandet eller har ukendt opholdssted. Statsamtet kan give oplysninger om muligheden for eventuelt at få fastsat en dansk bidragsresolution i disse tilfælde.

Flerbørnstilskud

18. Ved flerbørnsfødsler, dvs. samtidig fødsel af flere levendefødte børn (tvillinger, trillinger mv.) udbetales for hvert barn et årligt beløb - flerbørnstilskud - indtil børnene fylder 7 år, § 10 a, stk. 1. Flerbørnstilskud udbetales kvartalsvis forud uden forudgående ansøgning, og reglerne i § 5, stk. 1, og § 6, stk. 2, samt §§ 8- 10 finder anvendelse også for flerbørnstilskud, § 10 a, stk. 2 og 4, se punkt 2-7 samt 20 og 21. Bestemmelsen indeholder ikke krav om, at børnene har samme bopæl. Det betyder, at tilskuddet også kan ydes, hvis forældrene senere bliver skilt eller flytter fra hinanden, og børnene får bopæl hos hver af forældrene. Det berører heller ikke retten til flerbørnstilskud, at forældrene får forældremyndigheden over hver sin tvilling eller deler forældremyndigheden over børnene. På samme måde opretholdes tilskuddet for den ene tvilling, hvis den anden f.eks. anbringes uden for hjemmet og dermed ikke opfylder betingelserne efter § 5, stk. 1. Afgår den ene tvilling ved døden før det fyldte 7. år, ophører tilskuddet for den anden tvilling.
Flerbørnstilskud ydes tillige for adopterede, samtidig fødte søskende (tvillinger, trillinger mv.), § 10 a, stk. 3. Der kan ikke ydes flerbørnstilskud til andre samtidig adopterede børn som ikke er tvillinger mv. Retten til ydelser erhverves, når børnene får ophold hos den familie, der har dem i pleje med henblik på adoption, og børnene har fået opholdstilladelse her i landet, § 10 a, stk. 3, 2. pkt. De nærmere regler om adoption af udenlandske børn, herunder kravet om opholdstilladelse, findes i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 5. september 1986, som ændret ved bekendtgørelse nr. 783 af 14. december 1988.

Adoptionstilskud

19. Til forældre, der adopterer et udenlandsk barn, ydes der et engangsbeløb - adoptionstilskud - til dækning af udgifter i forbindelse med adoptionen, § 10 b, stk. 1, 1. pkt. Adoptionstilskuddet ydes pr. barn, hvis der adopteres flere børn samtidig f.eks. søskende.
Det er en betingelse for at opnå adoptionstilskud, at barnet er formidlet af en af de organisationer, der er godkendt af justitsministeren efter adoptionslovens § 30, jf. § 10 b, stk. 1, 2. pkt. De godkendte organisationer er: Adoption Center, Danadopt og Terres des Hommes.
Adoptionstilskuddet kan ikke ydes i tilfælde, hvor den adoptionssøgende selv har etableret kontakten til myndigheden, institutionen eller barnet/forældrene i udlandet. Har en af de ovennævnte organisationer medvirket i en sådan adoption, er det en forudsætning for adoptionstilskud, at organisationen fuldt og helt står inde for forløbet af adoptionen på samme måde som ved adoption formidlet af organisationen. Adoptionstilskud kan ikke ydes til familie- og stedbarnsadoptioner.
Det er desuden en betingelse for at opnå adoptionstilskud, at de almindelige betingelser i lovens § 5 er opfyldt, herunder at adoptanterne eller en af dem har fast bopæl her i landet. Der henvises til punkt 6.
Adoptionstilskuddet udbetales af kommunen, når den adoptionsundersøgende myndighed kan attestere, at barnet er ankommet her til landet, § 10 b, stk. 2. Der kræves ikke dokumentation for de afholdte udgifter i forbindelse med adoptionen.

Udbetaling af børnetilskud

Hvornår børnetilskud udbetales
20. Børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, § 7. Udbetalingen sker senest den 20. i kvartalets første måned.
Børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, § 10, 1. punktum. Når et barn bliver født f.eks. 1. januar, erhverves retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales første gang for april kvartal. Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales sidste gang for dette kvartal.
Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i samme kvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.
Da ordinært og ekstra børnetilskud til den enlige forsørger, (herunder ægtefællen til en indsat), skal søges, kan tilskuddene først komme til udbetaling for kvartalet efter det kvartal, i hvilket der er søgt om dem.
Reglen om udbetaling af børnetilskud fra begyndelsen af et kvartal gælder også, når der skal udbetales særligt børnetilskud, fordi en af forældrene får pension efter lov om social pension. Eventuelle vanskeligheder som følge af, at børnetilskuddet ikke kan udbetales fra samme tidspunkt som pensionen, vil eventuelt kunne afhjælpes ved tildeling af personligt tillæg efter pensionsloven.
Forskud på pension giver ikke ret til forskud på børnetilskud. Eventuel nødvendig hjælp til dækning af udgifter ved børns forsørgelse må derfor afholdes som forskud på personligt tillæg. Hvis der tilkendes pension, bør der ske omkontering. Når der f.eks. tilkendes førtidspension i august med virkning fra den forudgående 1. februar, konteres hjælp ydet vedrørende børnene som personligt tillæg til pensionen indtil udgangen af januar kvartal og som børnetilskud fra den 1. april. Hvis hjælp efter den 1. april er ydet med et beløb, der er mindre end det særlige børnetilskud, må der ske efterbetaling.
Personer, der tilkendes førtidspension eller tillægges folkepension med første udbetaling den første måned i et kvartal, har ret til særligt børnetilskud for samme kvartal.
Reglen om, at børnetilskud udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til tilskud er erhvervet og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, gælder også for det særlige børnetilskud til en bidragspligtig pensionist. Der udbetales således særligt børnetilskud for hele det kvartal, hvor barnet fylder 18 år.
Reglen om, at børnetilskud udbetales fra kvartalet efter, at retten er opstået, gælder ikke, når der efter en bidragspligtigs død udbetales særligt børnetilskud til et barn, der hidtil har fået underholdsbidrag på grundlag af en resolution efter lov om børns retsstilling. Det særlige børnetilskud udbetales da først fra udløbet af den periode, for hvilken der senest er udbetalt bidrag efter bidragsresolutionen enten forskudsvis eller direkte, § 10, 2. punktum. Særligt børnetilskud kan i disse tilfælde ydes for en del af et kvartal.
Personer, der har ret til ydelser i kraft af EF-forordning nr. 1408/71, har ret til børnetilskud fra den dag, de tager bopæl her i landet eller i øvrigt bliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring. I sådanne tilfælde udbetales børnetilskud for det antal dage, der er tilbage i et kvartal. Ved fraflytningen standses udbetalingen fra fraflytningsdatoen, hvis den pågældende ophører med at være omfattet af dansk lovgivning og overgår til at være omfattet af et andet EØS-lands lovgivning om social sikring. For personer, der overgår fra at være omfattet af lovgivningen i Tyskland og Nederlandene, udbetales børnetilskud dog først fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter datoen for tilflytning eller ændring af social sikrings land. Ved overgangen til at være omfattet af disse to landes lovgivning fortsættes udbetalingen tilsvarende til udgangen af det kvartal, hvor ændringen er sket. Hvis der i forbindelse med skift af social sikrings land er udbetalt børnetilskud fra Danmark for et tidsrum, hvor betalingen påhvilede et andet EØS-land, har kommunen krav på refusion fra dette land. Der henvises til Socialministeriets vejledning af juli 1993 om EF-reglerne om social sikring, hæfte 7, se punkt 34.
Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om, at børnetilskud udbetales for kortere tidsrum end et kvartal, når det skønnes at være bedst for barnet § 9. Dette kan f.eks. være tilfældet, når den, der skal have børnetilskuddet udbetalt må anses for uegnet til at forvalte tilskuddet. Afgørelsen træffes af kommunalbestyrelsen i den kommune, der udbetaler børnetilskuddet.

Til hvem børnetilskud udbetales
21. Børnetilskud tilkommer barnet eller børnene, § 7. Udbetaling sker normalt til moderen, § 8, stk. 1. Der er i samme bestemmelse fastsat regler om, hvornår børnetilskud skal udbetales til andre end moderen. Hvis kun faderen har forældremyndigheden over barnet, udbetales børnetilskud til ham, § 8, stk. 2.
Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, som barnet bor mest hos, § 8, stk. 3.
Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der har barnet hos sig, § 8, stk. 4, 1. punktum.
Bor barnet ikke hos nogen af forældrene, udbetales det til den af forældrene, barnet opholder sig mest hos.
Når forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, og barnet opholder sig lige meget hos begge forældrene, udbetales børnetilskud til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, § 8, stk. 4. 2. punktum. I Indenrigsministeriets vejledning af 24. marts 1993 om folkeregistrering er der fastsat retningslinier for børns folkeregistrering. Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke er enige om, hvor barnet skal være tilmeldt og derfor skiftes til at anmelde flytning, kan folkeregistret nægte at registrere nye flytninger og kan eventuelt »fastfryse« registreringen på den bopæl, barnet var registreret på, inden striden opstod.
Efter praksis er et barn normalt tilmeldt folkeregistret hos en af forældrene, selv om barnet opholder sig på skole eller lignende.
Når barnet er i privat familiepleje, jf. servicelovens § 64, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnetilskud til plejemoderen, § 8, stk. 5.
Hvis det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg bestemme, at børnetilskuddet skal udbetales til barnet selv, § 8, stk. 6. Det kan være tilfældet, hvis barnet har egen bopæl og helt eller delvis forsørger sig selv.
Når den, der har forældremyndigheden over et barn eller del i den, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen bestemme at børnetilskud udbetales til den indsattes ægtefælle, hvis barnet opholder sig hos denne, § 8, stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at børnetilskud skal udbetales til andre end de personer, der er nævnt i § 8, når det skønnes at være bedst for barnet, jf. Socialministeriets bekendtgørelse af nr. 1008 af 14. december 1993 om udbetaling af børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt ophævelse af bestemmelser om dansk indfødsret, hjemsted og bopæl i Danmark. Dette kan ske, når det må anses for godtgjort, at børnetilskuddet ikke kommer barnet til gode ved udbetaling efter reglerne i lovens § 8.
Særligt børnetilskud til en bidragspligtig pensionist ydes til hel eller delvis dækning af pågældendes bidragsforpligtelse og skal udbetales til pensionisten selv. Børnetilskuddet kan evt. konteres som betaling af bidrag, der er udbetalt forskudsvis efter lovens kap. 3.
Skal børnetilskuddet efter bestemmelserne i EF-forordning nr. 1408/71 udbetales for et barn, som ikke bor her i landet, kan bopælsstedets institution, hvis den person, som ydelsen udbetales til, ikke anvender den til barnets underhold, efter art. 75 i forordningen, forlange, at børnetilskuddet gennem den udenlandske institution eller organ, som er udpeget hertil udbetales til den, der faktisk forsørger barnet.