Kontanthjælp - grundregler

 

Oversigt

sidelin2.gif (825 bytes)

Hvordan beregnes kontanthjælpen?
Social begivenhed Ingen andre indtægtsmuligheder
Udnyttelse af arbejdsmuligheder Modregning af indtægter
Formuens betydning Særlig støtte pga. høje boligudgifter/stor forsørgerbyrde
Aktuelle satser

 

Se evt. også: Vejledning om lov om aktiv socialpolitik (nr. 39 af 5.3.1998).

Tilbage til øverst på siden

Oversigt

For oversigtens skyld opridses her de regler, der skal tages i betragtning ved ansøgning om kontanthjælp. Lovbestemmelserne findes i Lov om aktiv socialpolitik.

Særlige betingelser
Der skal være sket en ændring i dine forhold (§ 11, stk. 2, nr. 1).
Du skal være afskåret fra at skaffe det fornødne til eget og familiens underhold (§ 11, stk. 2, nr. 2).
Kontanthjælp er efterfølgende andre indtægtsmuligheder (§ 11, stk. 2, nr. 3).
Du skal have udnyttet dine arbejdsmuligheder (§ 13).
------
Indtægter modregnes som hovedregel (§§ 30-33).
Ingen formue som hovedregel (§ 14).

 

Hvordan beregnes kontanthjælpen?

Under 25 år
Til unge under 25 år ydes et skattepligtig beløb på 2.195 kr. til hjemmeboende og 4.489 kr. til udeboende (§ 25, nr. 3 og 4).
Til unge under 25, der i hjemmet forsørger egne børn, ydes et skattepligtig beløb på 9.317 kr. (§ 25, stk. 2)
Til unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, ydes et skattepligtig beløb på 6.998 kr. (§ 25, stk. 3, 1. pkt.).
En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 9.317 kr. (§ 25, stk. 4).

Over 25 år
Til personer over 25 år med forsørgelsespligt over for børn ydes et skattepligtig beløb på 9.317 kr. (§ 25, stk. 1, nr. 1).
Til personer over 25 år uden forsørgelsespligt over for børn ydes et skattepligtig beløb på 6.998 kr. (§ 25, stk. 1, nr. 2).

Ægtepar
Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25 (§ 26, stk. 1).
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse (§ 26, stk. 2).
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 5, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.195 kr. Hjælpen beregnes efter de almindelige regler fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2 (§ 26, stk. 3).

Særlige persongrupper
Børn i udlandet: En person, der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få efter § 25, stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder forsørgelsespligten (§ 25, stk. 5).
Fyldt 60 år og ikke berettiget til social pension pga. optjeningsreglerne: Hjælpen udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen. Har de pågældende børn under 18 år uden at være berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn (§ 27).

Bemærk: Til en person, der er kommet ud for ændringer i sine forhold, og hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, ydes der en særlig støtte (§ 34) - særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp. Inden tildeling af støtte skal det undersøges, om der kan fremskaffes en rimelig, billigere bolig (§ 34, stk. 2). Den samlede hjælp inkl. den særlige støtte kan ikke overstige 90% af den hidtidige indtægt efter skat. Efter 6 måneder kan den samlede hjælp ikke overstige 100% af dagpengemaksimum.

 

Social begivenhed
Der skal være sket en ændring i dine eller familiens forhold, før det kan komme på tale at yde løbende kontanthjælp. I fagsproget hedder det sig, at du skal have været ude for en såkaldt social begivenhed. Om den sociale begivenhed har været forudsigelig eller af mere uforudsigelig karakter spiller som udgangspunkt kun en mindre rolle. Typiske eksempler på sociale begivenheder, der vil kunne berettige til hjælp:

Sygdom (egen eller familiemedlems sygdom), graviditet og fødsel, arbejdsløshed, strafafsoning, ophør af samliv med ægtefælle eller samlever (mistet forsørgelsesgrundlag), aftjening af værnepligt og manglende løn på grund af svigt af EDB-lønanvisning.

 

Ingen andre indtægtsmuligheder
Det gælder som omtalt ovenfor, at det skal være på grund af en ændring i dine forhold, at du ikke kan skaffe det fornødne til dagen og vejen. Almindelige økonomiske problemer, der skyldes, at du tjener for lidt eller får for lidt i f.eks. uddannelsesstøtte, berettiger dig således ikke til løbende kontanthjælp. Personer, der har valgt at gå på efterløn og lignende ordninger, kan heller ikke få løbende kontanthjælp, idet de selv har valgt ordninger, hvor der ikke stilles krav om, at de skal udnytte deres arbejdsmuligheder. Som regel vil du, når du ikke kan skaffe det fornødne, have været udsat for en ændring i dine forhold, der gør, at du bliver ramt af en indtægtsnedgang eller helt mister indtægten. Det er et af lovens grundprincipper, at ydelse af kontanthjælp er betinget af, at det ikke er muligt at dække behovet på anden måde. I fagsproget hedder det, at kontanthjælp er subsidiær i forhold til andre indtægtsmuligheder. Kontanthjælpsbestemmelserne udgør således det nederste sikkerhedsnet. Det medfører bl.a., at du normalt ikke er berettiget til løbende kontanthjælp, hvis du modtager f.eks. sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.

 

Udnyttelse af arbejdsmuligheder
For at være berettiget til løbende kontanthjælp gælder det, at du skal have udnyttet dine arbejdsmuligheder. Det samme gælder som hovedregel for din eventuelle ægtefælle. Hvis du er berettiget til løbende kontanthjælp, og din ægtefælle udelukkende har arbejdet i hjemmet, kan ægtefællen vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. I så fald bliver hjælpen til dig/jer beregnet efter særlige regler.
Det er en betingelse for at få løbende hjælp, at du ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis du afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen pligt til at vurdere, om du fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte dine arbejdsmuligheder. Du skal tage imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).
Vær opmærksom på, at du i det hele taget kan nægtes kontanthjælp, hvis du ikke ønsker at tage imod et åbent og rimeligt tilbud om arbejde eller aktivering. I lovens § 41 er det understreget, at hjælpen ophører, hvis du uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde eller aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Du kan i givet fald først få kontanthjælp igen, når tilbuddet er bortfaldet. Hjælpen vil da som regel blive ydet med tilbagebetalingspligt.

Det er kommunen, som vurderer, om et arbejdstilbud er rimeligt. Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad ansøgeren skønnes at kunne klare. En ansøger om hjælp kan således ikke uden konsekvenser for hjælpen afslå at tage imod et arbejde med begrundelser som fx, at lønnen er for lav i forhold til, hvad man tidligere tjente, at arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst eller at jobbet, som den pågældende i øvrigt kan klare, ligger uden for ansøgerens arbejdsfelt i forhold til tidligere arbejde, uddannelse eller lignende. Kan ansøgeren magte arbejdet, skal den pågældende tage imod dette. Konkrete forhold ved arbejdet eller hos ansøgeren kan bevirke, at arbejdet i forhold til ansøgeren ikke er rimeligt. Fx kan arbejdet forudsætte fysiske kræfter, som ansøgeren utvivlsomt ikke har. For at et arbejde er rimeligt, skal det ligge i en rimelig afstand fra boligen, dvs. transporttiden skal være rimelig. Det er kommunen, som i det enkelte tilfælde skønner, hvad der er rimeligt. Arbejdsløshedskassernes praksis kan være vejledende, men kommunen skal foretage en individuel vurdering, hvor også ansøgerens forhold indgår.

Såvel ansøgeren som dennes ægtefælle har således pligt til at tage imod kommunens tilbud om aktivering. Men også andre beskæftigelsesfremmende tilbud, skal man tage imod. Som et eksempel på dette kan nævnes tilbud om undervisning i dansk til en udlænding, som ikke kan (tilstrækkeligt) dansk. Det er altså ikke afgørende, om et tilbud indgår i de sædvanlige tilbud om aktivering, men om det konkret kan bidrage til at forbedre den aktuelle persons muligheder for at få arbejde. Afviser en ansøger - eller dennes ægtefælle - et sådant tilbud, kan kommunen ikke yde hjælp.

Der kan ikke stilles krav om, at du eller en eventuel ægtefælle tager imod arbejde eller tilbud om aktivering m.v., hvis for eksempel
1) det fremgår af en lægeerklæring, at du ikke kan arbejde på grund af sygdom (i klare tilfælde, f.eks. hvis du har brækket et ben, er en lægeerklæring ikke nødvendig), eller at der er risiko for, at helbredet forringes, hvis du fortsætter med dit hidtidige arbejde,
2) du har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,
3) du er nødt til at passe dine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller
4) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Reglerne om udnyttelse af arbejdsmuligheder m.v. gælder ikke for din ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Vedrørende ferie
Der er ingen regler i loven om, at du som modtager af løbende kontanthjælp har ret til at holde ferie, men der er dog regler om aktiveringsfri perioder (1 måned om året). Kommunen kan godt tillade, at du har ophold andet sted end på din bopæl, men det er afgørende, at kommunen er orienteret om, hvor du opholder dig, hvordan du kan træffes, samt hvor længe fraværet vil vare. Undlader du at give kommunen meddelelse herom, kan hjælpen eventuelt kræves tilbagebetalt. Hvis du modtager kontanthjælp, og du har optjent ret til ferie i forbindelse med tidligere arbejde eller under jobtræning, kan du holde ferie i overensstemmelse med reglerne i ferieloven.

Vedrørende uddannelse
Som nævnt tidligere skal både ansøgeren og dennes eventuelle ægtefælle have udnyttet sine arbejdsmuligheder. Det betyder dog ikke, at din ægtefælle skal opgive sin uddannelse, fordi du modtager kontanthjælp. Det fremgår klart af aktivlovens § 12, stk. 2. I samme lovs § 12, stk. 1, er det bestemt, at der ikke kan ydes hjælp til personer, som er under uddannelse. Uddannelsessøgende betragtes ikke som stående til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed har de ikke udnyttet deres arbejdsmuligheder. Med hjemmel i § 12, stk. 1, har socialministeren i Bekendtgørelse nr. 10 af 8. januar 1998 fastsat regler for, i hvilke særlige tilfælde uddannelsessøgende alligevel har ret til kontanthjælp. I bekendtgørelsen har socialministeren fastsat, at du, når du modtager kontanthjælp efter §§ 25 og 34, har lov til med accept fra bistandskontoret at deltage i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin, i HF-enkeltfagsundervisnng under 23 timer om ugen samt i anden undervisning, som ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, og som ikke er led i en uddannelse, der berettiger til optagelse i en A-kasse. Generelt gælder det som forudsætning for deltagelse i undervisningen, at du skal være parat til at afbryde forløbet, hvis der dukker et tilbud om arbejde eller beskæftigelsesfremmende foranstaltning op til dig.

 

Modregning af indtægter
Som hovedregel foretages der fradrag for alle indtægter, som tilflyder dig og en eventuel ægtefælle - krone for krone. Loven fungerer som det nederste sikkerhedsnet, og derfor skal alle andre indtægter anvendes, før det offentlige træder til med hjælp. Ved lønindtægter er det den skattepligtige personlige indkomst, der fradrages i hjælpen. Der skal således ikke foretages fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag.

Undtagelse fra krone for krone fradrag
Hvis du eller din ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af hjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime (1998-beløb). Det vil sige, at der - inden der foretages fradrag for arbejdsindtægter - beregnes et fradrag på 10,24 kr. før skat pr. arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Hvis du ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Omregningsfaktoren udgør pr. time 128,07 kr. i 1998.
Vær opmærksom på, at der ikke længere ydes fradrag for udgifter til transport, arbejdstøj m.v., når der beregnes hjælp efter § 25. I stedet for får du så ovennævnte timefradrag, der bl.a. er beregnet til at dække sådanne udgifter. Vær også opmærksom på, at ved beregning af den særlige støtte efter § 34 fradrages hele indtægten, dvs. at der ikke som ved fradrag i hjælpen efter lovens § 25 ses bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime. Inden reduktion af den særlige støtte foretages fradrag for nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne.

Feriegodtgørelse skal modregnes i kontanthjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække. Overskydende skat betragtes ikke som en indtægt, der skal modregnes, idet en eventuel overskydende skat modsvares af, at du har haft et lavere nettobeløb til rådighed i den periode, hvor du betalte din foreløbige skat.

Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter:
Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb, bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.
Godtgørelse under aktivering (§ 38)
Vederlag som tilforordnet ved valg
Ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.
Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, f.eks. børnefamilieydelse og børnebidrag.
Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. I den konkrete vurdering bør kommunen tage hensyn til, at en enlig f.eks. kan have en betydelig besparelse ved ikke at skulle betale for mad m.v., hvorimod en stor familie ikke vil have en mærkbar besparelse ved, at en person er indlagt igennem længere tid.
Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter bl.a. lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar, lov om patientforsikring, lov om erstatning for lægemiddelskader, lov om erstatning for vaccinationsskader eller lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Der skal heller ikke ske fradrag for godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade, samt indtægter, der hidrører herfra.

 

Formuens betydning
Efter aktivlovens § 14 gælder det som hovedregel, at hverken du eller din eventuelle ægtefælle må være i besiddelse af en formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen skal dog i alle tilfælde se bort fra beløb på op til 10.000 kr. pr. person - for ægtefæller således 20.000 kr. Har du en større formue, som der ikke kan ses bort fra, skal den forbruges, før du kan få kontanthjælp. Du må ikke ødsle den væk. Som hovedregel skal den vare så længe, som en beregning af din månedlige hjælp viser, at den kan.
Formue kan være kontanter, obligationer, aktier, arv, bil, overskydende skat og let omsættelige effekter i øvrigt. Ædle metaller m.v., der er erhvervet som investeringsobjekter, betragtes også som formue, der skal realiseres, før du kan få kontanthjælp. Genstande med åbenbar affektionsværdi f.eks. arvesmykker kan ikke kræves realiseret. Endvidere kan formue være kapitalpensioner, kostbart indbo f.eks. malerier og tæpper samt indbo udover det normale, lotterigevinster, f.eks. pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler og sommerhuse. Bistandskontoret skal ved skønnet over, om en formue skal søges realiseret, lægge vægt på, om formuen kan realiseres, uden at du lider noget særligt tab derved.
Kommunen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis du eller din familie bor der. Hvis der er en betydelig friværdi i boligen, kan kommunen ud fra en konkret vurdering henvise dig til at optage lån. En forudsætning herfor er, at du vil kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet.

Formålsbestemt formue
Kommunen skal efter aktivlovens § 14, stk. 2 se bort fra den del af en formue, som er nødvendig for at bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens/familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Det er ikke i sig selv afgørende, med hvilket formål du har foretaget opsparingen. Det afgørende er derimod, om formuen er nødvendig ud fra en vurdering af din og familiens boligstandard eller erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Herom står der i vejledningen til loven:

Boligstandard
Boligstandard omfatter det tilfælde, hvor formuen er anbragt i en bolig, som det er rimeligt, at ansøgeren opretholder. Det kan også omfatte det tilfælde, hvor den nuværende bolig er så dårlig, at det ... er rimeligt, at ansøgeren har sat et beløb til side til at erhverve en ny bolig eller til at forbedre den nuværende bolig.
Uddannelse
Hvis en ansøger i forvejen har en uddannelse, er der som udgangspunkt ikke mulighed for at se bort fra en eventuel formue, som ansøgeren har tænkt sig at bruge til en uddannelse. Dog skal kommunen foretage en lempelig vurdering vedrørende størrelsen af den formue, der kan bevares af hensyn til egne uddannelsesmuligheder, når det drejer sig om personer, der står overfor revalidering, herunder en forrevalideringsperiode med kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag.
Børneopsparing
En børneopsparing har ikke indflydelse på, om forældrene kan få hjælp, da børneopsparingen tilhører børnene. Derimod har en børneopsparing betydning for den unges mulighed for at få hjælp, forudsat at den unge kan råde over børneopsparingen. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover minimumsbeløbet på op til 10.000 kr. - er grundlag for at se bort fra en sådan formålsbestemt formue, herunder hvor meget der er grundlag for at se bort fra.

Andre former for formue, der skal ses bort fra
Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter bl.a. lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar, lov om patientforsikring, lov om erstatning for lægemiddelskader, lov om erstatning for vaccinationsskader eller lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Der skal heller ikke ske fradrag for godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade, samt indtægter, der hidrører herfra. Efter § 14, stk. 5 skal kommunen se bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der kan være tale om godtgørelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, erstatningsansvarsloven og anden tilsvarende lovgivning.

Særligt om kapitalpensioner m.v.
Efter aktivlovens § 15 kan socialministeren fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Det har ministeren fastsat i Bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 om kapitalpensioner m.v. Efter disse regler gælder der dels en karensperiode på 6 måneder, dels en bagatelgrænse på 50.000 kr. pr. person. Bemærk, at reglerne alene omfatter personer, der søger om hjælp i form af kontanthjælp og aktivering. Det vil sige, at bl.a. personer under revalidering og i fleksjob ikke er omfattet af reglerne. Reglerne omfatter endvidere kun de kapitalpensioner m.v., som du reelt kan råde over. Pensionsordninger uden tilbagekøbsret er derfor ikke omfattet af reglerne.

I en sammenhængende periode af 6 måneder skal kommunen se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v. Kommunen skal efter udløbet af karensperioden se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., som ikke overstiger 50.000 kr. pr. person. For ægtefæller skal kommunen se bort fra det dobbelte beløb, altså 100.000 kr., uanset hvem af ægtefællerne der har opsparingen. Bagatelgrænsen omfatter alene bruttobeløbet, dvs. det opsparede beløb før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, gebyrer m.v. Bagatelgrænsen på 50.000 kr. gælder alene for kapitalpensioner m.v. Har ansøgeren formue af anden art, skal kommunen endvidere efter de almindelige regler om formue se bort fra et beløb på 10.000 kr. pr. person. I sådanne tilfælde skal kommunen således se bort fra et beløb på 60.000 kr. pr. person og 120.000 kr. for ægtefæller.

 

Særlig støtte pga. høje boligudgifter/stor forsørgerbyrde
Personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, er omfattet af aktivlovens § 34. Reglerne herfor findes i Bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktivsocialpolitik (nr. 78 af 4.2.1998).

Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af kontanthjælp efter § 25. Støtte kan ikke ydes til følgende grupper:
Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 5 (den ene ægtefælle har valgt at være hjemmegående).
Personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 (unge omfattet af de lave takster på 2.195 kr. og 4.489 kr.).
Personer, der får hjælp efter § 27 (over 60 år/ikke optjent ret til pension/ingen børn under 18 år) og § 28 (asylansøgere).
Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om orlov.

Fremgangsmåde
Det er ganske kompliceret at beregne den særlige støtte efter § 34. Desværre. Det øger ikke din retssikkerhed, at det er blevet så svært at gennemskue, hvad det er for en hjælp, som du har ret til. I det følgende vil jeg først ganske kort ridse op, hvordan fremgangsmåden for beregningen af den særlige støtte er. Dernæst mere uddybende kommentarer.

1) Det skal undersøges, om der kan fremskaffes en rimelig, billigere bolig. Kan der det, kan du ikke få hjælp efter § 34.
2) Du skal have dit grænsebeløb beregnet.
3) Du skal have din nettoboligudgift beregnet.
4) Beregning af støtten, der som udgangspunkt svarer til forskellen mellem din nettoboligudgift og grænsebeløbet.
5) Når du har indtægt, sker der en reduktion af støtten, idet den særlige støtte nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem den "rene" § 25-hjælp (nettokontanthjælpsniveauet) og din samlede indtægt efter skat.
6) Begrænsning af støtten, idet din samlede indtægt (inkl. § 25-hjælpen) efter skat ikke kan overstige 90% af din hidtidige indtægt. Bemærk dog, at ikke-forsørgere kan modtage den særlige støtte uafhængig af tidligere indtægt, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder kontanthjælp efter lovens § 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person med forsørgelsespligt over for børn har ret til efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1. Forskellen er på ca. 1.300 kr.
7) Nedsættelse af hjælpen efter § 25 og § 34 efter 6 måneder til dagpengemaksimum.

Grænsebeløb for den nettoboligudgift, der berettiger til støtte
Beregning af dit grænsebeløb tager udgangspunkt i nogle faste satser, som du kan finde under aktuelle satser.

Beregning af nettoboligudgiften
Til nettoboligudgiften medregnes a) for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og b) for ejere beskatningen af overskuddet af egen bolig samt terminsudgiften fratrukket værdien af skattefradraget. Endvidere medregnes udgiften til ejendomsskat, indvendig vedligeholdelse (lejeboliger), fællesudgifter ved andels- og ejerligheder, vand, varme, gas, elektricitet og ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen. Udgift til fælles antenneanlæg m.v. medregnes kun i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde udgiften.
For personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andel til hver af parterne. For beboere i kollektive bofællesskaber beregnes boligudgiften som den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift.
Særlig støtte til personer, der har ejer- eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den støtten modsvares af nettoterminsudgifter (disse opgøres som terminsudgiften fratrukket værdien af skattefradraget for de renteudgifter, der indgår heri). Hvis de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er denne fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger støtten de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån, er det kun et beløb svarende til de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån, der er tilbagebetalingspligtige. Nettoudgifter i forbindelse med lån er afdrag, renter og bidrag med fradrag for værdien af skattefradraget.

Beregning af den særlige støtte
Støtten ydes som et skattefrit beløb (jf. ligningslovens § 7 j) og svarer som udgangspunkt til det beløb, hvormed din nettoboligudgift overstiger grænsebeløbet. Hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, er det nettoudgiften til denne, der lægges til grund ved beregning af støtten. Hvis du som støtteberettiget har en rimelig bolig og på eget initiativ forøger dine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten.

Fradrag for indtægter
Modtager du ikke kontanthjælp efter lovens § 25, men f.eks. sygedagpenge, reduceres støtten med det beløb, hvormed dine indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, du ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i lovens § 25 (nettokontanthjælpsniveauet - se næste eksempel). For et ægtepar reduceres støtten som hovedregel med det beløb, hvormed ægteparrets samlede indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, ægteparret ville kunne opnå efter reglerne i lovens § 25. Inden der sker reduktion for indtægter, f.eks. arbejdsindtægter, foretages fradrag for nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne.

Begrænsning af den særlige støtte
Når din faktiske nettoboligudgift overstiger grænsebeløbet, og du modtager forsørgelsestaksten, kan du kun få udbetalt den særlige skattefri støtte, hvis den samlede hjælp inklusive den særlige støtte ikke overstiger 90% af din hidtidige indtægt efter skat (nettoindtægt). Ved den hidtidige indtægt (løn, værdi af kost og logi, renter, studielån, naturalydelser m.v.) forstås indtægten i den seneste kalendermåned, før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder. Ligger din hidtidige indtægt flere år tilbage, må indtægten opregnes til lønniveauet på ansøgningstidspunktet.
Har du ikke forsørgelsespligt over for børn, er du dog uafhængig af tidligere indtægt berettiget til at modtage den beregnede støtte, i det omfang denne støtte ikke sammen med dine øvrige nettoindtægter, herunder kontanthjælp efter lovens § 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person med forsørgelsespligt over for børn har ret til efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 (9.317 kr. før skat - netto ca. 6.400 kr. i en gennemsnitskommune). Forskellen efter skat beregnes som forskellen mellem bruttobeløbene fratrukket en beskatning heraf med den laveste skatteprocent i din kommune. Forskellen i nettobeløbet er på ca. 1.300 kr.

Max. dagpenge efter 6 måneder
Har du fået udbetalt kontanthjælp efter § 25 eller § 34 i en sammenhængende periode på 6 måneder, kan den samlede hjælp efter disse bestemmelser sammenlagt med dine øvrige indtægter efter skat ikke overstige det beløb, som du ville have til rådighed efter skat ved en indtægt, der svarer til højeste dagpengebeløb (i 1998 ca. 7.500 kr., hvis du ikke har fradrag ud over dit personfradrag). Den særlige støtte nedsættes i overensstemmelse hermed.
Der foretages ikke nedsættelse af hjælpen, såfremt der udbetales fast bruttorevalideringsydelse (lovens § 52), og det må anses for sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført. Nedsættelsen foretages i disse tilfælde heller ikke i perioder, hvor udbetaling af den faste revalideringsydelse midlertidigt er sat i bero på grund af sygdom, barsel eller mangel på uddannelsesplads.

Om en rimelig, billig bolig
Kan du konkret anvises en rimelig, billigere bolig, udgør nettoudgiften til denne bolig grundlaget for beregningen af den særlige støtte. Læg godt mærke til, at boligtilbuddet ikke bare skal være billigere, men også rimelig. Du kan ikke tvinges til at flytte til en anden kommune eller til en helt anden bydel.