Indledning.

Først kort om hvad en "Stambog" er. Om hans fødsel og afstamning. Om hans skolegang, som var ret usædvanlig for en dreng med hans baggrund. En tragedie indtræffer da han er 15 år og efterlader ham alene i verden. Han beslutter sig for at tage til byen Århus for at blive købmandssvend. Han gifter sig med Maren og de får 11 børn og familien flytter til en købmandsgård han har købt. De penge han tjener som købmand køber han ejendomme og jord for og inden længe er han byens matador. Om hvordan byen styres af borgmestre og rådmænd. På grund af den høje position Rasmus har nået er han blevet rådmand og deltager i byens styre. Til sidst om de ulykker og nedgange, som flere krige resulterer i for byen Århus.

"Stambogen".

Århus-købmanden Rasmus Pedersen Thestrup, der boede i Mejlgade i Århus skrev dagbog. "Stambogen", som han selv benævnte den, indeholder selvbiografiske optegnelser med notitser om sin afstamning, om sin familie, om sine børns skolegang, om krigene og om livet i 1600-tallets Århus. Stambogen eksisterer den dag i dag.
På de første sider i Stambogen fortæller han om slægten på sin faders og sin moders side, som begge nedstammer fra østjyske bønder. Herefter følger så i et næsten kronologisk forløb optegnelser om hans eget liv. Når han skriver om sine børn er hele livsforløbet skrevet samlet ind under hvert enkelt barn.

Fødsel og afstamning.

"Nu i Jesu navn træder jeg hen til min egen fødselslinie, som herefter følger". Med dette citat begynder så optegnelserne om hans eget liv.
Rasmus Pedersen Thestrup blev født om fredagen, den 28. juni 1588 under Krebsens tegn på gården "Nedergård" i Testrup og om søndagen efter blev han døbt i Mårslet kirke af mester (præst) Mikkel Nielsen. Hans far Peder Nielsen og hans mor Ingeborg Pedersdatter Fogs var efter deres giftermål i sommeren 1587 flyttet ind på "Nedergård".
Det var Ingeborgs søster Maren Pedersdatter og dennes mand Clemend Rasmussen, der havde ejet gården indtil 1585, da hele familien og de andre folk på gården var døde af pesten, som hærgede i Testrup det år.
Rasmus var det første barn i familien, derefter fulgte så brødrene Niels Pedersen Fog, Niels Pedersen Krekær og Clemmend Pedersen og senere søstrene Maren og Anne Pedersdatter.
Af stambogens optegnelser fornemmer man, at familien hørte til i det øverste lag af bonde-standen. Ingen kunne derfor forestille sig, at Rasmus Pedersen Thestrups livsforløb ville komme til at følge en helt anden bane end den sædvanlige for en bondesøn, at han skulle være bonde og som den ældste søn i familien engang overtage "Nedergård".

Skolegang.

I 1599 da Rasmus var blevet 11 år satte hans forældre ham i dansk skole hos Mads Jørgensen Ringedegn i Århus for at lære at læse, skrive og regne. Da han havde været der i 2 år kom han derefter i skole hos Lauritz Christensen Duerigh, skoleholder, ligeledes i Århus, for at blive endnu bedre til skrivning og regning.
De såkaldte "danske skoler" var nærmest at betragte som alternativer til latinskolen. I Århus by var der mellem to og syv danske skoler. Det var dog ikke skoler, som vi i dag kender det og standarden var som regel meget lav.
I gennem rigtig mange år var det ikke almindeligt, at bondesønner blev sendt i skole. Langt de fleste bønderbørn måtte normalt nøjes med, hvad degnen kunne lære dem af katekismen om søndagen i sognets kirke.
Efter 3 års skolegang i Århus blev Rasmus så i november 1602 af sine forældre sendt til en skole i den rige købmandsby Lübeck for her at blive endnu dygtigere til at skrive og regne. Forældrene må have tiltænkt ham en helt anden fremtid end bare at være bonde og engang at skulle overtage gården efter dem.
Det var helt almindeligt, og næsten en selvfølge, at sønner af bedrestillede forældre blev sendt til udlandet for her at kunne afslutte deres uddannelse, som Rasmus gjorde det. De færreste ved et universitet, men hovedparten i en borgerskole eller hos en købmandsfamilie.

Tragedien.

Da Rasmus havde været et halvt år i skole i Lübeck indtraf tragedien. I påsken 1603 var både hans far, hans mor og alle hans fem søskende en efter en døde i Testrup af den smittefarlige og dødelige pest. Det var således anden gang indenfor nogle få år, at denne gårds beboere var blevet udslettet af pesten.
I pinsen samme år vendte han hjem igen til den triste gård i Testrup. Han var da 15 år gammel og havde kun overlevet, fordi han havde været borte fra hjemmet. "Min salig far døde den 9.maj, min salig mor døde den 16. April, mine salige søskende: Niels Pedersen Fog døde den 13. Maj, Niels Pedersen Krekær døde den 29. Marts, Clemmend Pedersen døde den 16. April, Maren Pedersdatter døde den 12. April og Anne Pedersdatter døde den 29. April".
På denne ene gård døde 17 mennesker af pesten.
Rasmus opholdt sig derefter næsten to år på gården i Testrup. Sin fødegård "Nedergård" beholdt han og overtalte en morbror Mikkel Pedersen Fog til at bestyre gården for ham.

Til Århus.

I påsken 1605 besluttede Rasmus at flytte til Århus og den 11. juli svor han sin borgered på Århus Rådhus, der dengang lå på Store Torv over for indgangen til Domkirken, og betalte til kæmner Søren Christensen de 6 rigsdaler, som det kostede at løse borgerskab som borger i byen. Det var kun mænd, der kunne løse borgerskab.
Byen Århus havde omkring 4000 indbyggere. Ville man ind i byen kunne det kun lade sig gøre gennem en af de syv byporte. Byen udstrakte sig stort set til området mellem Domkirken og Vor Frue Kirke. I det nye kvarter, Brobjerg, der var opstået syd for åen bosatte Rasmus sig. Kvarteret kendte han fra sin skoletid, da hans skolevej førte ham ind i byen gennem Brobjerg porten, der på den tid var placeret midt i den nuværende Frederiksgade. På Brobjerg blev Rasmus købmandssvend og det var han i næsten 5½ år. Efter 4½ år flyttede han til Immervad og boede der 1 års tid.
I året 1609 blev han optaget i kræmmerlavet og betalte til oldermand Peder Christophersen 10 mark dansk til Lavet og
4 skilling til de fattige. Købmændenes lavshus, Kræmmerhuset, var en stor bygning, som lå på hjørnet af Immervad og
Ågade med bagsiden ud til det nuværende Sct. Clemens Stræde.

Familien.

I Århus mødte Rasmus en pige, Maren, der var datter af bødker Oluf Mikkelsen og hans kone Mette Christensdatter.
Den 12. marts 1610 på Skt. Gregoriusdag "blev jeg af Guds faderlige forsyn og tilladelse trolovet med ærlig og gud-
frygtig kvinde Maren Olufsdatter". På den første, anden og tredje søndag efter Trinitatis blev der lyst for dem i kirken.
Om Søndagen den 8. juli 1610 blev de i Herrens navn viet i Domkirken af sognepræst og kannik Niels Christensen Spendtrup.
Det nygifte par flyttede til Terpesgård i Mejlgade, hvor de boede de følgende 6 år, og hvor deres første 3 børn kom til verden.
Den 8. december 1616 købte Rasmus købmandsgården, som kaldtes Jens Kjeldsens eje af borgmester Vilhelm Worm, men Rasmus og hans familie kom først til at flytte ind i påsken 1617. Her boede de så resten af deres liv.
Deres første barn, der blev født torsdag den 9. januar 1612, var sønnen Peder Rasmussen.
De fik i alt 11 børn, 7 drenge og 4 piger. De 6 af børnene døde som små eller unge, og de 4 af dem blev begravet i Rasmus Thestrups murede gravsted inde i Domkirken. Gravstedet havde han erhvervet sig i 1620 og var beliggende ved den nordre korsarms østvæg lige ved indgangen til koromgangen. Rasmus havde i 1652 ladet sin gravsten udhugge, så den var parat til blive lagt over graven, når tiden var inde. Rasmus selv blev i 1656 og hans hustru Maren Olufsdatter i 1657 stedt til hvile i gravstedet.
Børnenes navne - på nær et - var opkaldt efter bedsteforældre, oldeforældre eller Rasmus afdøde søskende. Undtagelsen var sønnen Vilhelm, som blev opkaldt efter borgmester Vilhelm Worm, der var død kort før sønnen Vilhelms fødsel.
I sin Stambog har Rasmus noteret både ugedagen og tidspunktet på dagen for hvert barns fødsel. Ligeledes solens og månens stilling på fødselstidspunktet har han noteret i bogen.
"Anno 1612 Torsdagen, som indfaldt den 9. Januarij, blev min Søn Peder Rasmussen Thestrup født, der Klokken var 3 eftermiddag, der Solen var udi Stenbukkens og Maanen udi Løvens Tegn".
I byen var der flere muligheder for skolegang. De såkaldte danske skoler og så latinskolen. Alle Rasmus Thestrups børn kom i skole. Drengene kom i Dansk Skole og i Latinskolen, og fire af dem afsluttede senere med en teologisk embedseksamen i København.
Piger havde ikke adgang til de ovennævnte skoler, derfor kom de i en særlig pigeskole, hvor de kunne lære at læse, skrive og sy.

Købmand.

Som Århus-købmand handlede Rasmus med omegnens bønder og godsejere, der både var hans vigtigste leverandører og kunder. Det vigtigste for købmanden var, at få så mange bønder fra oplandet som muligt som sine kunder og ligeså vigtigt var det for ham, at kunne fastholde dem. Jo større et opland købmanden kunne få des bedre var det. Handlerne hos købmanden blev som regel afsluttet over et krus øl og et glas brændevin.
I de store købmandsgårde bryggede man øl og brændte sprit. Kunne købmanden opnå at få bønderne til at købe deres øl og brændevin hos ham i stedet for, at de selv fremstillede det, var der endnu flere indtægter til købmanden. Bønderne solgte så i stedet for deres råvarer til købmanden. Efterhånden opgav bønderne så selv at videreforarbejde det de frem- bragte. Rasmus købte alle deres råvarer: korn, kvæg, æg, smør og huder m.m. og solgte til gengæld: tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd til bønderne. Det Rasmus købte, kunne ikke afsættes i Århus - det var byen alt for lille til, men han fik varerne fragtet til blandt andet København, hvor det så blev solgt, og med tilbage til Århus var der: vin, salt, te, strømper, knapper, sko, slibestene, tjære, sukker, tobak og meget andet, som der var brug for i landhusholdningerne.
Hans fødegård "Nedergård" i Testrup leverede naturligt varer til købmandsgården. På varerne fik han dobbelt fortjeneste ved først at sælge til sig selv og derefter sælge varerne videre. Men det alene var vel ikke nok? Måske en kombination af sparsommelighed og flid i de første år som selvstændig købmand. Gården "Nedergård" har helt sikkert været hans største aktiv, mens han var i gang med at opbygge sin købmandsgård i Århus.
Følgende vending kan måske forklare hans succes: hvor velstand er, kommer velstand til.
De mange penge, Rasmus tjente, investerede han i ejendomme, gårde og jord.

Byens matador.

Rasmus ejede flere gårde, blandt andet i Malling, Hørret, Mårslet og Børup. Varer herfra blev leveret til og så videre-
solgt fra købmandsgården i Mejlgade. Hermed fik købmanden en endnu større fortjeneste. Rasmus nøjedes ikke med at opkøbe bestående boder men byggede også nogle nye. "Og samme år lod jeg bygge de 4 nye boder på den søndre side af Kandestøbers eje bag Klostret ganske op af nyt". Boder var lejeboliger, som ofte lå i rækker på op til en halv snes stykker og var ejet af enkelt-personer.
På Brobjerg, i Kannikegade, i Skolegade, i Graven, i Klostergade og mange andre steder i byen havde han efterhånden ejendomme, og han må have ejet en stor del af byen Århus.
     F.eks.: "År 1630 den 11. juli købte jeg den ejendom på Skolegade, som kaldes Pottemagers ejendom".
Ved sine mange investeringer var han efterhånden blevet en særdeles holden og agtet mand.
Rasmus lånte også penge ud og sikrede sig ved pant i folks ejendomme, gårde, jord og indbo. Han drev egentlig bank-
virksomhed, da der ingen banker var. Rigtig mange mennesker både i byen og på landet skyldte ham penge, og som sikkerhed tog han pant i deres ejendomme m.m.
     F.eks.: "År 1633 den 26. november købte jeg velbårne fru Olive Lykkes grund og ejendom på Graven, som da
                 stod i pant. (…)".
Han gav sine kunder kredit når de købte varer i købmandsgården i Mejlgade. Når tiderne så var dårlige sikrede han sig ved panttagning.

Byens styre.

Havde man først slået sig op som købmand, hørte man hermed automatisk til i byens øverste og ledende sociale lag. Byens borgmester og byens rådmænd var alle købmænd, da det ifølge Erik af Pommerns bylov kun var muligt for købmænd at blive medlemmer af byens råd. Håndværkere var udelukket. Skippere finder man nogle gange som medlemmer. Det kan måske forklares med, at skippere ofte tillige var købmænd og i Århus var der flere tilfælde hvor nye borgere løste borgerskab som både købmænd og skippere.
Efter købstadsloven af 7. april 1619 skulle borgmesterposterne derefter gå på omgang ved årlige skift. Loven blev af kongen indført for at indskrænke det gamle aristokratiske selvstyre, og mange rådsmedlemmer havde meget svært ved at efterleve dette helt nye.
I årene før 1619 havde byen Århus to borgmestre og ti rådmænd, og af dem var en byfoged, der formodentlig blev udpeget af lensmænd. Antallet af rådmænd blev med købstadsloven indskrænket til syv. Da byfogeden var kongens mand, kunne der let forekomme konflikter mellem ham og byens råd, og fra 1636 blev det hermed forbudt byfogeden at være medlem af rådet.
Købstadsloven indeholdt flere bestemmelser, som var med til yderligere at begrænse rådets magt, f.eks. kan nævnes bestemmelser om overformyndere, overkøbmænd og takserborgere.
I Århus skulle der indsættes to overformyndere, "fine og fornemme borgere, som temmelig er til alders og vel ved formue". Deres arbejde bestod i at føre tilsyn med forvaltningen af umyndiges midler, med værger og personer under værgemål.
Der blev endvidere oprettet en slags forligsinstitution med en overkøbmænd valgt blandt købmændene, der så sammen med to andre afgjorde sager om handel, fragt m.m.
Fra 1619 var det de velhavende borgere, takserborgerne, der skulle stå for ligningen af både de kommunale og de statslige skatter.

Rådmand.

Rasmus blev rådmand og deltog i byens lokale styre, der foregik fra rådhuset, hvor de administrative opgaver som borgerlige ombud som regel for et år af gangen gik på skift mellem byens borgmester og rådmænd.
Rasmus fik også tildelt sin del af opgaverne, som han så måtte klare samtidig med handelen i købmandsgården. Han blev både i 1611 og i 1612 udpeget som "vangherre" og havde dermed opsynet med byens marker, som lå udenfor de syv byporte som Århus havde. Senere hen i 1615 blev han byens "deler" og var den, der på byens vegne optrådte i retten. En behagelig opgave synes det at have været, da han i 1619 og 1620 valgtes til "vinprøver", der skulle føre kontrol med byens vinkældre. Indført ved forordning af 2. august 1605. Den 9. november 1620 fik han tildelt hvervet som "rodemester", der havde det utaknemmelige hverv at varetage skatteopkrævning. I 1622 hvervet som "takserborger", der sammen med foregående års kæmnere satte folk i skat. I 1623 og lige fyldt 35 år blev han udpeget til "kæmner", der var ansvarlig for administrationen af byens regnskaber. Hans faglige dygtighed blev der også brug for. To gange blev han valgt til "overkøbmand", der var mægler i sager vedrørende handel.
Han stiftede også bekendtskab med socialvæsenet. Fra den 9. februar 1626 og tolv år frem var han som "overformynder" tilforordnet værge for efterladte, når der indtrådte dødsfald.
Ud over disse borgerlige ombud fik han også tid til i 1622 og den 27. marts 1641 at påtage sig jobbet som oldermand i kræmmerlavet. Oldermanden var i flere tilfælde en rådmand.
Rasmus fik imidlertid brug for alle sine evner, da han på byens vegne i 1650 i 7 uger deltog i herredagen i København for at forhandle nedsættelse af den brandskat, som byen var blevet pålagt efter krigsulykkerne.

Ulykker og nedgang.

Chr. IVs første regeringsår var en god tid for landet, men da Frankrig i 1625 opfordrede kongen til at blande sig i den Europæiske 30-årskrig gik det galt. Kongen og hans soldater blev hurtigt slået i et afgørende slag i Tyskland af de meget overlegne kejserlige tropper.
Kongen flygtede, og de tyske tropper under Albrecht von Wallenstein fulgte efter ham og trængte langt op i Jylland. I forsøget på at standse de fjendtlige tropper sendte kongen to regimenter tyske lejesoldater, der kæmpede på hans side, til Jylland, men i Århus opdagede man snart, at det kom ud på et, om det var venner eller fjender, der besatte byen. Soldaternes krav var de samme. Den 20. september 1627 kom kongens ryttere her til byen og plyndrede og ødelagde mange huse "og holdt sælsomt hus her så vel som andet sted en tid lang".
Fredag den 5. oktober kom den tyske feltherre Albrecht von Wallenstein med sine tropper til Århus og holdt herefter byen besat i næsten 7 fjerdingår"og holdt sælsomt hus herinde, så det svier til det barn, i vuggen ligger, mens verden står".
Soldaterne væltede og nedrev mange af huse i byen, da tømmeret skulle bruges enten som brændsel eller til opførelsen af Skansen på arealet, hvor Marselisborg Allé og Heibergsgade i dag er beliggende. Her forskansede den tyske feltherre Albrecht von Wallenstein sig med sine soldater. Skanseanlægget og Skansepalæet blev opkaldt efter ham.
Rasmus Thestrups position i byen var allerede så stor, at det var ham, der af den tyske oberst Johan Ernst von Scharfenberg blev tvunget til at være byfoged under hele besættelsen.
Den 5. juni 1629 blev freden mellem kejseren og den danske konge bekendtgjort med fire trommer på den store kirkegård og i Immervad og endelig den 13. juni er de sidste af de tyske tropper rejst fra byen.
De tyske kejsersoldater havde beboerne i byen ikke glemt, så man vidste hvad det gjaldt, når fjender kom til byen. Det var derfor en meget ubehagelig nyhed, der nåede byen Århus midt i december måned 1643, at den svenske general Lennart Torstensson med sine soldater fra Tyskland var rykket i landet. Den 16. januar 1644 nåede to regimenter af den svenske hær frem til Århus. Rasmus Thestrup blev tvunget til at skaffe indkvartering af en ritmester med 27 soldater og 31 heste i sin købmandsgård.
Efter besættelsen, der sluttede med freden i Brømsebro i Sverige i 1645, lå Rasmus Thestrups ejendomme mere eller mindre i ruiner både i by og på land. En stor del af hans formue må være gået til genopbygning af ejendomme og gårde.
"Han holdt så hus med mig, at jeg næppelig forvinder det her i verden, thi imidlertid fjenderne var landet mægtig, kom jeg til agters både på min ejendom, husleje, gæld og formue næsten for 4 tusinde dalers værdi" skrev Rasmus Thestrup i sin stambog.

Afslutning.

Rasmus Pedersen Thestrups "Stambog" slutter i 1654 med følgende optegnelse:
"Tvende ting har jeg af min ungdom op haft stor lyst til og der altid eftertragtet, som har været bøger og ejendom, og det har den gode Gud rigeligt og rundeligt begavet og velsignet mig med. Hans navn være æret i evighed, så jeg har haft over et halvtusinde indbundne bøger foruden 85 års almanakker til denne tid og foruden mange gamle dokumenter og antikviteter, (…)".
At Rasmus Thestrup ved sin død havde en bogsamling bestående af 500 indbundne bøger var noget meget usædvanligt. I de borgerlige hjem var det mest almindelige en snes bøger, hvor hovedparten har været religiøs litteratur og bibler. Bøger fik man sendt fra København eller Flensborg. En anden mulighed var at man købte bøger på Sankt Olufs-markedet.
Hans mange bøger og almanakker vidner om en meget stor belæsthed efter tidens forhold.
Det kunne være meget interessant at vide hvad det var for bøger og hvad det var Rasmus læste mest af eller om. At dømme efter antallet af bøger må der have været flere af bøgerne, som har handlet om de samme emner. Meget taler for, at astrologien har haft hans store interesse. Har Rasmus været astrolog i det det små?
Hans tvende ønsker fra sin ungdom, bøger og ejendom, kan man godt sige, han i rigelig grad har fået opfyldt op gennem årene. Hans liv begyndte 1588 på gården "Nedergård" i Testrup og sluttede 1656 i Mejlgade i Århus.

Kilder.

Rasmus Pedersen Thestrups STAMBOG ved Helge Søgaard, Århus Byhistoriske Udvalg 1972.
ÅRHUS byens historie - 1720, bind 1, redaktion Ib Gejl Århus Byhistoriske Udvalg 1996.
Århus Bys Historie, fra vikingetid til nutid, Husets Forlag 1998.
Aarhus gennem tiderne, bind I, under redaktion af Jens Clausen m.fl. Nyt Nordisk forlag 1939.
Det gamle Mårslet, Rasmus Pedersen Thestrup, 28. Juni 1588, Mårslet Sogns lokalhistoriske forening, 1988.