Udvalgte forfattere

Jette Drewsen

blev født den 10. december 1943 i Ildved ved Vejle og er datter af en dyrlæge.
Hun blev student fra Viborg Katedralskole, flyttede senere til København og begyndte at studere
psykologi ved Københavns Universitet, blev gift, fik børn, afbrød sine studier, blev derefter skilt.
I en periode, mens børnene var små, lagde hun skriveriet på hylden. I dag bor hun på Bornholm.
    Jette Drewsen debuterede i 1972 med romanen Hvad tænkte egentlig Arendse?, som var
en hudfletning af forstædernes kernefamilie-borgerlighed og ikke mindst af mandens seksuelle og
økonomiske undertrykkelse af kvinden. Egen dramatisering af romanen i tv-teatret 1982.
  Fuglen (1974) Pause (1976) kriminalromanen Tid og sted (1978) Midtvejsfester (1980)
Romanerne: Ingen erindring (1983) Udsøgt behandling (1986) En smuk mand i farver (1989)

I 1992 udkom Lillegudsord, første del af den meget roste trilogi om højskolebarnet Ella.
    Vi følger Ella fra hun er knap 5 år, til hun i 1960 i utide forlader gymnasiet. Ikke lige efter sine
    forældres hoved. Som datter af forstanderparret på en højskole vokser hun op i et miljø præget
    af sang, sundhed, gymnastik, glad kristendom og ordnede forhold.
I 1993 fulgte så Jubeljomfru, anden del af trilogien.
    Ella er nu 16½ år og absolut jomfru. Hun har et stort ønske om for alvor at slippe ud af
    forstanderhjemmet og af med sin mødom. Hun får et sommerjob i køkkenet på et bornholmsk
    vandrerhjem og knytter nye kontakter. Hun fantaserer, tænker og drømmer om at springe ud
    i verden, komme ned i sin krop, blive sig selv og en voksen kvinde.
I 1994 afslutter Filihunkat, tredie del af trilogien.
    Ella går på studenterkursus. Hun bor til leje hos Voksen-Alla, skriver digte og får en kæreste.
    Vi er ikke indstillet på barnagtige drømmere her, Ella, siger historielæreren næste dag. Vores
    undervisning er tilrettelagt for voksne mennesker, der har foretaget et valg. Der bliver meget for
    dig at læse op. Voksenlivet åbner sig gradvist for Ella.

  Desuden skuespil og Tv-spillet Gurli (1984). Senest udkommet er Jorden er nær (1997).
Bøgerne En smuk mand i farver, Lillegudsord og Jubeljomfru er også udkommet i Norge.

  Jette Drewsen hører til den gruppe af kvindelige forfattere, der i 70´erne skabte gennembruddet for
kvindelitteraturen i Danmark. Af andre kvindeforfattere, der blev kendt kan nævnes: Suzanne Brøgger,
Herdis Møllehave, Kirsten Thorup og Vibeke Grønfeldt.
   Kvindelitteratur: er litteratur skrevet med en bevidst kvindelig synsvinkel af kvinder, om kvinder og
nu og da også for kvinder. Bøger af kvinder blev også anmeldt af kvinder og samtidig opstod der
kvindeforlag som "Hønsetryk" og "Kvindetryk". Det er kvindeoprørets første faser - oprør mod
kønsundertrykkelse og forskellige undertrykkelsesformer.
  Et helt nyt begreb som "knudemand" blev lanceret..
Bøgerne handler om kvindernes egen hverdagsvirkelighed: kvindernes nye situation, kvindebevægelsen
og rødstrømpebevidsthed, de nye kønsroller.
                                                       Litterære strømninger.
  Ny-realismen kendetegnes ved at personer og miljø beskrives så nøjagtigt og grundigt at almindelige
læsere uden litterære fornemmelser kan genkende og forstå det hele. Ny-realismen er især optaget af
de psykologiske problemer, der knytter sig til livet i det moderne velfærdssamfund, mens de sociale
aspekter spiller en mindre rolle.
                                                  Forfatteren i forhold til sin samtid
  Jette Drewsen tilhører gruppen af ny-realister.
Børnene er beskrevet nærværende og skildret på deres egne betingelser, ikke som små tuttenutter,
smågenier eller småsataner, men som selvstændigheder.
        ...................................................................................................

Aase Hansen

blev født 1893 i Frederiksværk, her havde hendes far en købmandshandel. Han var en åben og let
tilgængelig mand, mens hendes mor fremstår som yderst kompliceret person. Hun stammede fra en
barsk egn i Jylland, og hun holdt stejlt fast ved sin indremissionske livsindstilling. Hele livet igennem
fordømte hun religiøs slaphed og materiel velvære.
  Hun tilhører en af de første generationer af kvinder, der fik mulighed for at få en højere uddannelse.
1913 studentereksamen fra Frederiksborg Statsskole. 1921 cand. mag. i dansk, engelsk og tysk.
1922-24 adjunkt ved Vejle kommunale Gymnasium. 1924-25 ansat ved Københavns Kommunes
Folkeregister. 1925-32 lærer ved Ullerslev Realskole på Fyn. Det var her hendes første roman
Ebba Berings Studentertid blev til, og fra lillebyens stille liv hentede hun sine motiver.
  Hendes forfatterskab omfatter atten romaner samt et par samlinger med erindringsessays. Hun har
udfoldet en omfattende virksomhed som forfatter, oversætter og litterær konsulent (for Gyldendal).

  Hendes kvindelige figurer, især i forfatterskabets første del, har tit måttet vælge mellem karriere og
kærlighed, og nogle af dem har ikke formået at vælge nogen af delene. Kvindens valg og omkostninger
ved en moderne kvindetilværelse udgør hovedtemaet i hendes forfatterskab.
Et andet tema er mor-datter-konflikter og -sammenstød. Et tredje tema er alderdommen, det at blive
gammel og at være gammel. Hun beskriver både alderdommens besværligheder og glæden ved at
være gammel og nogenlunde frisk og rørig. I denne periode af livet skifter tingene valør, noget, man
ikke tidligere tillagde værdi, får det nu og omvendt, noget, man før tog tungt og højtideligt, viser sig nu
at være uden betydning. Hun har i sine senere romaner ikke glemt, hvad det vil sige at være ung og
gennemleve de første svære kærlighedsskuffelser. Den unge kvinde på vej ind i livet og allerede en
smule forslået møder vi mange gange. Endvidere den unge i konfrontation med den gamle kvinde, der
er på vej ind gennem "den store port", som døden benævnes i alderdomsromanen Forvitringens Aar.
Den unge pige bruger en del tid på at drømme. Hun drømmer om fremtiden og om kærligheden. De er
forsigtige, bange for at lide nederlag og kommer derfor tit til det.
   I debutromanen Ebba Berings Studentertid (1929) følger vi en lille gruppe unge på vej fra skolen
ud i det, den ældre generation kalder livet. Provinsens bedrestillede børn, som efter atrium skal til
København - for at studere.
   De fleste af romanerne har en kvinde som hovedperson og som synsvinkelbærende person. I tre af
romanerne er hovedpersonen dog en mand.
I Et Par Huse om en Station (1930) er hovedpersonen en ung mand, der flygter fra København til
en lille fynsk stationsby for at skrive en roman. Han har valgt at se sig selv som en iagttager til livet.
I Vraggods (1933) er hovedpersonen også en mand, en præstesøn, Niels, der ikke kan finde sig til
rette tilværelsen. Han kommer til København for at studere teologi, men opgiver både tro og studium.
Han prøver at skrive en roman med et tungt livsanskuelsesindhold.
I Stine (1933) møder vi også rodløs-temaet. Den intellektuelle Rigmor er ved at gå i stykker under sin
søgen efter en identitet og en mening, mens hendes modstykke, den landlige kusine, Stine, kan finde ud
af tilværelsens krinkelkroge.
En Kvinde kommer hjem (1937). Kender man til Aase Hansens erindringsskitser er det tydeligt, at
romanen har selvbiografiske træk. Historien handler om en kvindelig akademiker, der efter et nederlag
ude i verden rejser hjem for at slikke sine sår og for at få mad i munden, indtil hun får andet arbejde.
Hjemme, som alligevel ikke er "hjemme" fordi hendes mor har måttet flytte ind i et andet og dårligt hus,
genoplever hun sin barndomstid med dens konflikter og dens mennesker.
Drømmen om i Gaar (1939). Det er et 25-års studenterjubilæum der danner optakten til romanen.
En kammeratskabsgruppe mødes til en dags samvær i deres gamle skoleby, og gamle sværmerier og
skænderier dukker op i de forskelliges erindring.
I De røde Baand (1943) stilles tre kvinder op ved siden af hinanden, en gammel, en ung og en
midaldrende, således at de kommer til at belyse hinanden. De er i vidt forskellige livssituationer og
deres krav til livet og til menneskene er derfor forskellige. Den ældste, Margrethe Høg, er ved at
være ved vejs ende. Hun har lidt store sorger, men er kommet overens med livet. Mellem de to står
Elise, der har gennemlevet en stor kærlighedsskuffelse, og ikke turdet realisere sit talent som pianist,
men valgt en mere mere sikker levevej som musikpædagog. Bogen slutter med, at de to ældre kvinder
ser den unge vandre ud til det liv, de selv føler sig forladt af, og Elise sætter sig til at spille Beethovens
Appassionata.
I Tordenluft (1945) opfanges og registreres en række stemninger, som forfatteren lader nogle
mennesker i en mindre provinsby føle de første besættelsesmåneder.
I Den lyse Maj (1947) er det årene lige før 1. Verdenskrig. Vi gennemlever med fem unge piger i en
lille provinsby de besværlige pubertetsår. Hvad skal de? Hvordan vil det hele forme sig? Vil de ende
stækkede og skuffede som deres forældre? Kirsten og Misse er i forgrunden, og det er mellem dem
de hedeste diskussioner om kærligheden og fremtiden føres.
Skygger i et Spejl (1951) er resultatet af en rejse til USA, som Aase Hansen foretog, da hun i 1948
havde modtaget Tage Brandts rejselegat.
Alt for kort er Duggens Tid (1954) starter med et studentergilde i Sverige, hvor hovedpersonen, en
dansk maler, Nanna er indbudt. Hun møder en række personer, som vækker minder i hende. Senere
falder hun over et stilehæfte, hvori hendes mor har beskrevet sin kærlighedsskuffelse og forklaret,
hvorfor hun i sin tid forlod sin mand og Nanna. Senere tog hun sit eget liv.
Ursula og hendes Mor (1956). En mor-datter-konflikt forbundet med en kort kærlighedshistorie
mellem en ung dansk pige og en ældre gift mand under en rejse i Grækenland.
I Den lange Sommerdag (1957) udspilles handlingen i løbet af et døgn. En gammel kvinde, Etta, hvis
historie efterhånden afdækkes, kommer til et nordsjællandsk badested for at opsøge en yngre mand,
som har betydet noget for hende i en periode af hendes liv. Hun møder ham ikke i første omgang, men
hans datter, Inge, som er på vej ind i sit første kærlighedsforhold. Mødet mellem den gamle og
den helt unge kvinde sætter noget i gang hos dem begge.

                  Den lange Sommerdag udgør højdepunktet i Aase Hansens romankunst

I Valmuekransen (1961) gennemspilles temaet fra Drømmen om i Gaar. En kammeratskabsgruppe
mødes efter mange år, og man prøver at finde ud af, hvad der hændte dengang.
Luftspejling over Havet (1963). En erindringsroman. En ung pige, Dina, flygter over til sin bedstefar
i Jylland, fordi hendes far, der er enkemand, vil gifte sig igen. Der hersker mystik omkring Dinas fødsel,
og hun ønsker bl.a. at finde ud af, hvad der dengang hændte hendes mor.
Nogle Dage, nogle Timer (1966). En række kvinder, unge og gamle, fortæller enten i en monolog
eller gennem flashbacks om deres kærligheds sorger og -skuffelser.
I Gæster i December (1970) møder vi to gamle kvinder og en ung. Kirsti hedder den unge pige, og
hun er sammen med sin mormor, Ulrikka, inviteret på besøg hos Gunver.
I Forvitringens Aar (1977) møder vi en gammel kvinde, der tager på et rekreationsophold i Jylland.
Hun genser her en ungdomsveninde, og fortiden trænger sig på hos dem begge.
   Erindringsessays:
Fra den grønne Provins (1952) og Klip af et Billedark (1973). Af begge bøger fremgår det, at
Aase Hansen har trukket på sit eget livs hændelser, og især barndoms- og ungdomstiden har udgjort
det arsenal, hvorfra hun har hentet størsteparten af sit stof og brugt det om og om igen.

                     Aase Hansen døde i februar måned 1981 i Frederiksværk.

Styrken i forfatterskabet ligger i de dækkende og troværdige beskrivelser af pige- og kvindesind. De
skikkelser, som Aase Hansen formår at give liv, lærer vi at kende så godt, at vi er fuldt fortrolige med
deres inderste sjælekroge.
  ...................................................................................................