Tove Ditlevsen

Tove Irma Margit Ditlevsen
blev født den 14. december 1917 i et socialdemokratisk arbejderhjem - en lille to-værelses lejlighed -
i Hedebygade 30 A, over gården, 4. sal på Vesterbro i København. Hendes far, Ditlev N. Ditlevsen
var fyrbøder og 37 år ved hendes fødsel. Hendes mor, Alfrida, født Mundus var 10 år yngre. Hendes
bror, Edvin blev født i 1914.
Hun forlod Matthæusgades kommuneskole, København med en mellemskoleeksamen i maj/juni 1932.
Hun kom først i huset, senere fik hun arbejde på et lager og endte som kontordame.
  Hendes dåb, konfirmation og bisættelse: Kristkirken på Enghave Plads i København.
Hun var først gift 1939-41 med redaktøren af det litterære tidsskrift "Vild Hvede" Viggo F. Møller.
Gift 1941-45 med stud. polit. Ebbe Munk, i dette ægteskab datteren, Helle.
Gift 1945-50 med lægen Carl T. Ryberg, i ægteskabet sønnen, Michael og adoptivbarnet, Trine.
Til sidst 1951-73 gift med chefredaktør Victor Andreasen, i dette ægteskab sønnen, Peter.
  Hun debuterede med det første trykte digt Til mit døde barn i tidsskriftet "Vild Hvede" i 1937.
I årene 1937-38 fik hun trykt yderligere 14 digte i tidsskriftet. I 1939 udkom så hendes første bog,
digtsamlingen Pigesind, der blev hendes gennembrud.
Digtsamlinger:
Lille Verden (1942) Blinkende Lygter (1947) Kærlighedsdigte (1949) Udvalgte digte (1954)
Kvindesind (1955) Den hemmelige Rude (1961) De Voksne (1969) Det runde Værelse (1973)
Til en lille pige (efterladte digte1978).
Novellesamlinger:
  Den fulde Frihed (1944) Dommeren (1948) Paraplyen (1952) Den onde lykke (1963) og
Frygt (1968).
Gennembrudsromanen blev Man gjorde et barn fortræd (1941) og herefter fulgte romanerne:
  Barndommens gade (1943) For barnets skyld (1946) Vi har kun hinanden (1954)
  To som elsker hinanden (1960). Ansigterne (1968) kan læses som en sygejournal, hvor det at
   beskrive sygdommens forløb bliver et led i terapien, Vilhelms værelse (1975).
I erindringsbøgerne: Barndom og Ungdom (begge 1967) samt Gift (1971) er hun skånselsløst ærlig
og selvkritisk. - En slags erindringsbog: Skolebogen Tove Ditlevsen om sig selv (1975).
Børnebøger:
   Annelise - 13 år (1959) Hvad nu Annelise? (1960) Der var engang en lille hest (1963).
Essays:
  Flugten fra opvasken (1959) Min nekrolog og andre skumle tanker (1973)
  En Sibylles bekendelser (1976).

   Hendes romaner falder i to perioder: i begyndelsen af 1940´erne, hvor barnet er hovedmotiv, og
i 1960´erne, der især fokuserer på kvinden i ægteskabet. Første periode er karakteriseret ved en
traditionel naturalistisk skildring af personer og miljø. Det voksne menneskes angst søges ved hjælp
af psykoanalysen forklaret ud fra barndommens oplevelser. I 1960´ernes romaner bevæger hun sig
hele tiden på grænsen mellem det rent biografiske og det fiktive og det at skrive er for hende en slags
selverkendelse. I 1970´ernes nye kvindelitteratur er hun en af de få, der skriver om omkostningerne
ved at fastholde kvinden i ægteskabet.
  Motiver og handling er i hele forfatterskabet tydeligt afgrænsede. Tidligt handler bøgerne om børn
og ganske unge; de forladte, overladte, følelsesforsømte børn i den snævre voksen verden, ung,
spirende og hæmmet erotik.
Barndommens Gade blev hendes populæreste bog. Romanen handler om hverdagen og en piges
opvækst på Vesterbro i København. Miljøet fornemmes i alle detaljer og bykvarteret er søgt indvævet
i døgnets hændelser som en levende organisme.
  Det er i Man gjorde et barn fortræd og i Barndommens gade helt tydeligt at Tove Ditlevsen
inddrager egne personlige erfaringer og indsigter, og hun stiller sig solidarisk med de udsatte og de
forkrøblede individer.
      Litterære strømninger:   Socialrealismen og modernismen.

                                             Forfatteren i forhold til sin samtid.
Hun brød sig ikke om betegnelsen socialrealisme og ville ikke skrive politisk. Hun betragtede sig som
individualist, der gennem personlig prøvelse prøvede at nå det almene. Hun var traditionalist, både i
lyrikken og især i romanen, der uden fornyelsesforsøg viderefører 1920´ernes og 1930´ernes
hverdagsrealisme og delvis psykoanalyserende fremstillingsmåde. Bøgernes titler og stemninger er
meget tidstypiske og tidsbundne.
Citat:
  "Tove Ditlevsen var hjemstavnsdigter. Hun var ægte. Hun skrev udfra sin rod og om dét hun kendte.
    Hun benyttede sit eget sprog, sproget fra sin hjemegn, (...). Og hun havde noget at sige netop fordi
    hun vedkendte sig sin rod og talte udfra sig selv. Hvis man ikke er sig selv, er man ingen, men hvis
    man er sig selv er man alle".

Den uløselige konflikt mellem den traditionelle kvinderolle og rollen som kunstner var en medvirkende
årsag til, at hun i begyndelsen af marts måned 1976 tog sit eget liv. Forinden havde hun flere gange
været indlagt på psykiatriske afdelinger, bl.a. på grund af alvorlig narkomani.

Modtaget Aarestrup-medaillen i 1954 samt flere æreslegater og -priser.

Nogle af hendes digte er sat i musik, f.eks.
       Anne Linnet: Kvindesind og Barndommens gade - Mathilde: Pigesind.

Kilder: bl.a. bogen Om Tove Ditlevsen ved Harald Mogensen 1976

Læs mere om Tove Ditlevsen på: Litteratursiden
                                                          Wikipedia
                                                          Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Bibliografi

...................................................................................................