TIL SØS MED BJØRNEN

Lidt om mine oplevelser på Bjørnen i 1996.

Vi sidder i messen og spiser frokost, mens skibet begynder at krænge. I løbet af få sekunder krænger vi 40 grader. Vi er kommet ind i en byge og mens det meste af maden ender på dørken, styrter vi ud for at fire af på skøderne, mens regnen står ned i tykke stråler.

Vi mærker at der kommer fart i skibet, men vi sætter sejlende til halvvind og skibet retter sig op til 20 graders slagside. Så sejler vi. Vi går 11 knob, det blæser 15 meter i sekundet -"Bjørnens" favorit vind - stiv kuling. For et par minutter side sejlede vi "søndagssejlads" med nogle få knob i solskind for en let vind, men nu sejler vi. Det er bare skønt.

Gamle træsejlskibe

I min fritid er jeg aktiv i foreningen "Musik og Sejl", hvor vi har kontakt til den danske træsejlskibsflåde. Her igennem blev jeg kontaktet af Klavs Block, kaptajn på Den tore Bjørn.

Han fortalte, at han lige havde købt Georg Stages gamle generatoranlæg og eltavle og spurte, om det var noget for mig at installere dem og forestå ombygningen af skibets elektriske system fra jævnstrøm til vekselstrøm.

Samtidligt tilbød han mig at sejle med i den kommende sæson som skibets maskinmester til en rimelig hyre. Det var jo en udfordring, som jeg ikke kunne sige nej til. Vi indgik hyrekontrakt med 2 til 1 ordering, dvs. 20 dages arbejde/10 dages afspadsering.

2 månders ombygning

Ugen efter mønstrede jeg skibet, som på daværende tidspunkt lå ved Ring Andersens værft i Svendborg.

Her startede jeg op i maskinrummet med en kop kaffe og med at klø mig selv i hovedet - ved siden af en stor gammel jævnstrømstavle, to shuntgeneratorer med drivremme til kompressor og pumper, en trecylindret Alpha hovedmotor - mens jeg spekulerede på, hvad jeg egentlig havde rodet mig ind i og hvor f..... jeg skulle begynde.

Men der var kun et at gøre, at begynde med at få de gamle maskiner og tavler ud, renovere fundamenter, få nye hjælpemotorer og generatorer ned, lave føringsveje, trække kabler, montere, installere nye pumper ovs. med god hjælp fra vores matros, kaptajn og elever. og tilsidst få det hele godkendt af Søfartstyrelsens inspektør.

Dagligdag

På vores træningssejladser sejler vi normalt dag sejladser. Her præger de faste rutiner dagligdagen med morgenmad 7.30 efterfuldt af et par timers rengøring overalt. For mit vedkommende har jeg eleverne i maskinen på skift, hvor programmet står på dørkvask, pudsning af messing og kobber mv.

Undervisning er der også plads til. Vi går maskinrummet igennem, hvor jeg forklare de vigtigste installationer, hvordan der startes op på hovedmotor og hjælpemotorer, og hvad der skal holdes øje med under drift. Skal hovedmotoren startes op eller skal der skiftes generator, er det eleven, der gør arbejdet, mens jeg holder mig i baggrunden.

Herudover er mine opgaver at holde maskineriet i optimal stand med løbende eftersyn, kontrol af olie og specielt vandbeholdning. Vi kan ialt bunker 10 tons vand. det lyder måske af meget, men når vi er 20 personer, skal vandforbruget begrænses til mindst muligt. Der skal gerne være plads til et lille brusebad en gang imellem og ikke kun til vand til kaffe og sovs.

En anden af mine arbejdsopgaver er at styre maskinen under manøvrer. Jeg får mine ordrer igennem maskintelegrafen og ved hjælp af to håndtag styrer jeg omdrejningerne, om vi slår frem eller bak. Kaptajnen styrer telegrafen midtskibs, samtidligt med at han råber sine order til styrmanden på broen.

På dækket er der konstant vedligeholdelsesarbejder i gang, og når vi ikke arbejder med sejlene, bliver der skrabet, malet og lakerer eller eleverne får undervisning i almene eller praktisk arbejde.

ved aftentid finder vi et sted at ankre op, gerne ved en øde ø, hvor der ofte bliver mulighed for at sejle ind i vores gummibåd og lave forskellige aktiviteter. Kun når der er behov for f.eks. fris vand, går vi til kaj.

Tall Ships Race

Det er blevet til en tradition, at den store Bjørn deltager i Tall Ships race, som hvert år afholdes i nordeuropa. Tall Ships Race startede i 1956 og har til formål at skabe internationalt forståelse blandt unge, som uddanner sig indenfor søfart. den eneste hovedregel for deltagelse - ud over sikkerhed - er, at halvdelen af besætningen er mellem 16 og 25 år.

Dette års Tall ships race startede fra Rocstock, som ikke blev nogen speciel oplevelse. Vi lå lige udenfor et omrejsende tivoli med open air scene og larm langt ud på natten, hvilket jo ikke er lige sjovt, når man skal passe sit arbejde dagen efter. Mit indtryk af Rocstok var, at byen brugte Tall Ships Race til at trække mennesker til byen. ( der var ca. 1.500.000 besøgende). Og skibene og deres besætninger, nå ja de klare sig vel !

Dog overraskede Rostock på en måde. Jeg blev inviteret til Engineers Reception, hvor der ud over mad og drikke blev holdt taler. En af talerne var byens viceborgmester, som bl.a. sagde "at det var på tide, vi lærte at stå sammen og forlange bedre løn og arbejdsforhold". Sådan !

Company cruising

Fra Skt. Petersborg til Åbo (Turku) deltog vi i company cruising dvs. vi byttede elevbesætninger, 6 af vores kom på Mir og Sedov og vi modtog bl.a. 2 fra Mir og 3 fra Sedov.

Sprogbarrieren blev det største problem. Vi prøvede at forklare, at hvis der f.eks. manglede toiletpapir, skulle de sige til, sådan at vi kunne finde mere. det blev til, at de troede, de skulle spørge om lov til at gå på toilettet.

Efter et par dage fandt vores russiske venner rytmen på Bjørnen, næsten for godt, for det betød, at vi måtte severe maden i messen, for de dyngede bare op på deres tallerkener uden hensyn til andre.

Senere fortalte vores egne elever, som var på sedov, at de et par gange ikke havde fået noget at spise, fordi de ikke havde været hurtige nok til skafning.

Som i de andre havne var der i Åbo social samvær mellem skibene. Vi inviterede besætningen fra Shabab Oman på pandekager og is, deres kaptajn kvitterede med at spille violin. Bagefter kom bessætningen med sækkepipe og trommer og vores dæk blev hurtigt sort af mennesker til dans og fest.

Det blev til en af mange fantastiske oplevelser med besætninger fra de mange sejlskibe.

Drømmejob

Fra Åbo gik starten på den anden kaåsejlads. Vi kom fint fra start, men vinden var absolut ikke på vores side, hvilket betød, at vi lå og krydsede uden egentlig at komme syd på.

Det blev til, at vi måtte tage chacer, og besluttede at gå sydøst ned til Litauen, før vi ville gå vest på. I lang tid kendte vi ikke vores position i sejladsen, men en nat under en stavvending fik vi at vide, at vi lå nummer et i vores gruppe. Jeg skal love for at det kvikkede op.

Desværre kunne vi ikke holde førstepladsen. Vi fik en anden plads efter 7 døgns sejlads, et resultat vi var stolte af, for vores elever havde lavet et virkelig flot stykke arbejde.

Efter københavn mødte vi skoleskibet danmark nord for Sjælland og i en times tid sejlede vi om kap. En ren fryd for os, for danmark kunne ikke følge med os, en ren spontan kapsejlads, som vi ofte oplever med andre sejlskibe.

Efter mødet med danmark sejlede vi til Horsens for at deltage i Musik og Sejl's internationale regatta.

At være ansat på et sejlskib er noget nær drømmejobbet. Det er en helt anden verden, man møder et miljø, som ikke har sit lige. Men nu skal mit skib snart lægges op for vinteren og et nyt job skal findes. spørsmålet bliver så bare, om man kan finde sig i et landjob ?.

Artiklen har tidliger været tryk i Elektrikeren nr. 10 1996 med enkle ændringer.

Finn Rune Jensen