Den nye psykologihåndbog:
Parforholdet, s. 213-233.
Gruppearbejde: case Lis og Jens: 1. Beskriv såvel
de glæder som de problemer Lis og Jens har i deres fælles parforhold og i deres
efterfølgende parforhold. 2. Giv en mulig forklaring på disse parforholds-oplevelser.
Hurtige genveje til afsnit på denne side:
Kollusion.
Progressiv/Regressiv. Projektiv identifikation.
Den narcissistiske kollusion.
Den orale kollusion. Den anal-sadistiske kollusion.
Den
fallisk-ødipale kollusion.
Vi drømmer om et sted hvor vi kan være trygge og forankre os i vores forståelse af os
selv. Vi drømmer om det rene parforhold - kun os to!
Partnervalget bestemmer ikke kun vores fremtidige levemåde men er også i høj grad med
til at danne vores identitet.
Vores identitet (dvs. HVEM ER JEG?) skabes hele tiden. Parforholdet skal være det faste
holdepunkt (som hjælper os med det) i en omskiftelig verden!?!?
Personer med stabil selvidentitet har biografisk kontinuitet - er nogenlunde den samme nu,
som han var før. Hvis man mangler denne stabile selvidentitet søger man at få det i et
kærlighedsforhold.
Man spejler sig i den anden og søger hermed at finde ud af hvem man er prøver at finde
en mening med livet.
IP: man "bruger" den anden for selv at få det bedre!!
Er seksuel lidenskab i dag en pligt,
der skal løses for at parforholdet/kærligheden har en berettigelse???
Afhænger den seksuelle aktivitet af: alder, parforholdets varighed el. den daglige
"vanens kedelige magt"??!!
"Intimitetens" tyranni - vrøvl??!!
Romantisk kærlighed er projektion - en opfattelse af at udgøre et hele med den anden - en følelse der forstærkes af forskellene ml. kønnene.
s 216: Parret og gruppen???? Parret må frigøre sig fra gruppen - MEN har samtidig brug for gruppe!
Kollusion og kollusionstyper.
Kollusion =
- fælles grundkonflikt,
- et ubevidst spil for to el. flere
- gensidig proces
- rollepolariseringer finder sted
(polarisering = de to parters modsatte egenskaber forstærkes).
Parforholdet ændrer vores personlighed.
Jurg Willi's Rorschach-testninger:
indledende individuelle testninger viste ingen signifikante forskelle ml. kønnene. I
fælles forsøg (de to køn sammen) viste parterne at de var tilbøjelige til at markere
sig i klart polariserede mande- og kvinderoller.
Dvs:
manden:
større tilbøjelighed til følelseskontrol og realitetstilpasning.
kvinden
: giver afkald på initiativ og overblik, blev mindre produktiv og tilbøjelig til at trække sig følelsesmæssigt tilbage.Konklusion:
Kvindelighed og mandlighed er ikke (kun) fastlagt i biologiske forhold - det forandres
bl. a. når kønnene er sammen.
Kollusion og kollusionstyper.
Willis erfaring er, at når to mennesker der forelsker sig, så har de en fælles (fortrængt) grundkonflikt, fikseret i den samme psykoseksuelle fase.
Som regel er den ene part den
- progressive (voksne) og den a. part
- regressiv (barnlig) og umulig.
| Narcissistisk kollusion | Orale kollusion | Anale kollusion | Ødipale kollusion | |
| Progressiv | storhedsfantasier pralende ekshibitionistisk egoistisk grandios manisk stemningsskaber |
give gavmild tilfredsstillende opslugelig hjælpsom behovsgætter nødvendig fyldt behovsløs |
selvstændig aktivitet herskesyge sadisme sparsommelighed orden/pedanteri |
maskulinitet aktiv kastrationsangst/penismisundelse præstationstvang aggressiv selvoptaget |
| Regressiv | tilbagetrækning beskeden selvudslettende altruistisk tom depressiv overse-elig |
modtage grådig begærlig krævende hjælpeløs afhængig værdiløs tom behøvende |
afhængighed passivitet føjelighed masochisme ødselhed rod/sjuskeri |
feminitet passiv penismisundelse/kastrationsangst præstationsblokering konfliktsky tomhed |
Ubevidst: "Krage søger mage" -
Bevidst: "Modsætninger mødes og sød musik opstår."
Projektion og projektiv identifikation:
Parforholdet eksisterer som et ubevidst forsøg på at løse den indre konflikt.
Forsvarsmekanismen projektiv identifikation =
forsøg på at inducere (overføre/plante) en del af selvet i den anden (den del man har
svært ved at acceptere hos sig selv) og at han modtager projektionen, dvs. opfører sig i
overensstemmelse med projektionen.
De modtager hinandens projektioner - og fordi deres indre konflikt er
ens (samme fase) - så kan de identificere sig med !!hinandens projektioner (dvs de får
en fantasimæssig tilfredsstillelse i det ubevidste)
===>
forelskelse.
Der foregår ingen bevidst bearbejdning
===>
ingen løsning på grundkonflikten
===>
frustration over det stive polariserede rollespil
===>
??
Kun hvis de accepterer deres fælles grundkonflikt - BEVIDSTGØRES - kan frustrationen nedsættes og grundkonflikten KAN løses.
Projektiv
identifikation =
FASE 1 (hele denne fase er ubevidst):
Det grundlæggende problem er en
indre/ubevidst konflikt - grundlagt i barndommen - men stadigt eksisterende: A: "Jeg føler mig meget vred og aggressiv,
men jeg hader vold - jeg føler mig frygt fordi jeg ikke tør leve min aggression ud i
bevidstheden.”
En "her-og-nu" (altså aktuelt) ubevidst tanke - en ubevidst projektiv fantasi: A:
"Hvis jeg placerer min vrede i B, kan jeg selv beholde det fredelige."
FASE 2:
Præsenteret projektion - udtalelsen er altså bevidst: A:
”Hej B! Nå har du nu igen set voldsfilm hele weekenden?”
FASE 3 (her er der tre mulige reaktionsformer - kun en reaktionsform vil på et
givet tidspunkt forekomme hos et givet individ):
Reaktionsform 1:
Identificeret projektion/ubevidst:
Projektionen identificeres af modtageren - B, projektionen returneres af B og
identificeres af A og en gensidig projektiv identifikationsproces er opstået
(kollusion eller delegation).
Reaktionsform
2:
Afvisning: Projektionen leveres tilbage uden identifikation eller
bearbejdelse, og A er besat af mere angst fordi han ikke får sin fantasimæssige
tilfredsstillelse.
Bevidst udtalelse: B:
"Næ! Jeg er ikke lige så voldfikseret som dig!»
Reaktionsform 3:
Containing: Projektionen identificeres bevidst, bearbejdes og leveres
tilbage i modnet tilstand.
Bevidst udtalelse af
B: "Jeg vil nu ikke kalde det en voldsfilm.
Den handlede om Vietnamkrigen og de psykologiske problemer soldaterne havde. De
kunne ikke identificere sig med krigen, men oplevede alligevel, at de blev mere
og mere afstumpede. Det må være virkelig forfærdeligt. "
Grundkonflikt: Kærlighed er lig med at være ET.
Begge længes efter en harmonisk tilstand, hvor de er et med omgivelserne. Alle behov
bliver dækket
(orale fase)
MEN SAMTIDIG
frygter de sammensmeltningen
(anale fase).
De lider begge af en skrøbelig og ustabil selvfølelse.
Freuds primære narcissisme:
I symbiosen bruges libidoen på barnet eget JEG. Kun blik for sig selv. Når
jeg får bryst er det fordi JEG har foranlediget det! Almagt!
Hvis mor ikke har gode empatiske evner så vil barnet først og fremmest elske sig
selv, men gennem et andet menneske for at styrke sit lave selvværd.
Freuds sekundære narcissisme:
Ved differentieringen rettes libidoen mod ydre objekter.
MEN den kan også derefter vendes ind mod individet selv.
Det kan være på en forholdsvis sund måde (moderat egoisme, selvtillid og
stolthed).
MEN det kan også blive til sygelig narcissisme - grænsepsykose - narcissistisk
selvkærlighed på bekostning af kærlighed til andre.
Forelskelse: Parforholdet er et FORSØG på at styrke hinandens selvfølelse.
Forsvarsmekanismen PROJEKTIV IDENTIFIKATION anvendes i høj grad til at fortrænge følelsen af selvusikkerhed.
!! Den ene kan f.eks. fortrænge sin angst og derved styrke selvtilliden
ved at projicere sit "falske" idealiserede jeg
(det han tror han kan, men som han reelt ikke lever op til)
over i partneren OG derefter SPEJLE sig i det. Herved styrkes selvfølelsen!!
!!Den falske bevidsthed i Jegét magter ikke at leve op til Ideal-jegét!
Grundkonflikten er fra den orale og anale fase.
Problemperioden: Narcissisten søger symbiosen (orale fase) -
men når han kommer for tæt på denne tilstand så bliver han angst for at miste
selvstændigheden (den anale fase).
Ambivalens =
skiftevis at søge mod symbiose og selvstændighed. Narcissisten får symbiose
bliver den for "tæt" - han mister selvstændigheden og søger derfor den.
"Frem og tilbage!"
Grundkonflikt: Frustration af tidlige orale behov. (for lidt tilfredsstillelse af de grundlæggende behov)
Forelskelse: Kærlighed = at give og modtage pleje og omsorg.
Den ene er "plejeren" (moderfiguren) der drager omsorg for for den anden - uden selv at stille krav/forventninger om omsorg.
Den anden - "barnet" - er grådig, hjælpeløs, afhængig og appellerer om at modtage pleje.
Problemperioden: Konflikten truer når "plejeren"
bliver overanstrengt. Når der f.eks. kommer et barn i forholdet vil det have sit eget
plejebehov tilfredsstillet
===>
at der bliver for lidt pleje til "det voksne barn"
===>
"det voksne barns" følelse af at blive forladt kan ikke længere fortrænges
===>
"barnet" bliver mere krævende og umulig.
Den anal-sadistiske kollusion.
Grundkonflikt: Den indre konflikt - ambivalensen - er her:
behovet for SELVSTÆNDIGHED og
Forelskelsen: ===>
at begge slipper af med (FORTRÆNGER) den ene side ved at projicere denne del over på den
anden.
Den ene kendetegnes v. selvstændighed og uafhængighed - modparten ved afhængighed og uselvstændighed.
Den selvstændige fortrænger hermed sin afhængighed og adskillelsesangst.
Den USELVSTÆNDIGE kan fortrænge sin angst for de nederlag som vedkommende har fået i forbindelse med de mislykkede forsøg på at optræde selvstændigt og behøver ikke selv gå ud for at opleve verden. Hun kan gøre det gennem den selvstændige.
Problemperioden: Kærligheden er her at tilhøre hinanden. Derfor
optræder der tit jalousi. Den selvstændige vil ikke være "bundet" af
andre/partneren
===>
ønske om frihed på det seksuelle område??
Konflikten viser sig, når parret ikke længere kan klare de ensidige krav (stive rollespil) og når behovet viser sig for at bruge den del af sin personlighed, man har givet afkald på (fortrængte behov).
De stereotype roller kan ikke spilles i længden.
Grundkonflikten (fortrængninger/fiksering) styrer den falske forelskelse og er baggrund for problemperioden.
Den passive frustreres af hele tiden at skulle indordne sig OG den selvstændige har i visse stunder også behov for at lade sig støtte og vejlede (være uselvstændig).
Resultatet bliver ofte magtkamp - sædvanligvis
fremprovokeret af en aktuel traumatisk krise.Den fallisk-ødipale kollusion.
Grundkonflikt =
usikkerhed om egen KØNSIDENTITET.Forelskelsen: Gevinst i parforholdet =
styrkelsen i at være rigtige mænd og kvinder.Kastrationsangst
(frygt for at blive krænket i sin mandighed)Rivaliteten består her i at begge har et konfliktfyldt forhold til den
mandlige rolle og begge har ofte et et uforløst forhold til forælderen af modsat køn -
og begge har ofte svært ved at identificere sig med forælderen af samme køn. -
dvs. et negativt ødipus- eller elektrakompleks!!
Kvinden forsøger at fortrænge sin underlegenhed ved at identificere
sig med sin mandlige partner
===>
at hun vil have en potent mand
MEN
det kan hun ikke udholde fordi det aktiverer hendes "penismisundelse".
Problemperioden: De stive rollespil holder ikke i længden!
Kan et parforhold aldrig gå godt?
De ubevidste konflikters kraft viser sig ved, at vi er tilbøjelige til
at vælge de samme typer gang på gang - vi lærer IKKE af vore erfaringer/fejl.
Nissen flytter med.
Kollusionen bevirker at det, der i forelskelsen føltes som en udvidelse af en selv, det vil i virkeligheden - på længere sigt ===> tab af en selv.
Hvis parterne kan trække deres projektioner tilbage kan en
helbredende virkning indtræde - eller
man kan forelske sig i en med en anden grundkonflikt!!
Skilsmissens pris.
Tidl. var skilsmisseprocenten lav -
i dag har vi en høj skilsmisseprocent -
specielt hvis vi medregner de mange ophørte (ugifte) parforhold, det som kan kaldes
seriel monogami.
Skilsmissens umiddelbare resultat er, at de fortrængte sider i det ambivalente forhold nu får en dominerende plads i bevidstheden (eks. mande-/kvinderoller).
God TERAPI - (SELVHJÆLP el. PROFESSIONEL) vil netop forsøge at trække de projektioner, der var rettet mod partneren, tilbage til sig selv ved at turde se dem i øjnene - dvs. BEVIDSTGØRELSE.
Projektiv identifikation som helbredelsesproces.
I et parforhold, hvor de to parter har grundkonflikter der IKKE er
sammenfaldende - ikke fra samme fase - har de meget bedre chance for, hver for sig at
forstå (v.hj.a. empati) den andens grundlæggende konflikt og dermed være med til at
analysere/bearbejde den.
Skilsmissens umiddelbare konsekvenser.
Mænd: Savn, skyldfølelse, tomhed, afvisning, nederlagsfølelse m.m.. Føler sig mere voksen!!
Kvinder: Afklarethed, vekslende med nedture, sårbarhed, rastløshed, rart men ensomt, ked af det, deprimeret ( i perioder), tilfredshed, men manglende tryghed m.m.. Føler sig mere selvstændige!!
Willi:
Mænd har det vanskeligst efter en skilsmisse. Det viser sig på flg. områder:
- højere dødelighedsrate,
- mere alkoholtruede,
- finder hurtigere ind i et nyt parforhold.
Det er i øvrigt også oftest kvinderne der ønsker skilsmisse.
Kønsforskelle:
For manden repræsenterer parforholdet en tilbagevenden til en tæt symbiotisk kontakt med moren (præødipale konflikter).
For kvinden er det den ødipale konflikt der er problemet. Hun kan blive overbebyrdet ved at være alene om omsorgsydelserne og ikke få brugt den del af personligheden som omhandler selvstændighed.
Hvad holder par sammen?
Fortsat sammenhold kræver en vis mystik i relationen
og
at parret udvikler et fælles værdigrundlag for det væsentligste i livet.
Forældre skal også ind imellem have tid til at være sammen uden børnene.
Parterne må acceptere at ikke alle dele i personligheden kan udvikles i fællesskab med partneren men må udvikles i andre relationer.
Kærlighedens fire stadier iflg. Alt for damer - 40/2003:
Opgaver: 1. Redegør for typiske aspekter i en forelskelse - hvad er det der gør at to mennesker bliver forelskede? 2. Angiv definitionen på en kollusion. 3. Hvad er det Jurg Willi's Rorschach-testninger viser? 4. Forklar begreber: "Krage søger mage" og "Modsætninger mødes og sød musik opstår." 5. Redegør for begrebet projektiv identifikation og angiv hvori det negative ligger i denne måde at reagere på. 6. Redegør for de væsentligste forhold for hver af de fire kollusionstyper - herunder a. grundkonflikt, b. forelskelsen og c. problemperioden. 7. Redegør for hvad det betyder at "Nissen flytter med." 8. Redegør for hvordan projektiv identifikation kan anvendes som en helbredelsesproces.