Flere nye billeder af A-manden her.

Er du også en arbejdsløs taber? Spild tiden med:

Der ellers masser af ting at berette om den lille dreng. Han er f.eks. begyndt at gå. Selvom det stadigt kun er med støtte fra os eller en gåvogn, så er det sgu, med tanke på hans fødder, dejligt at se, at det går frem af på den front. Hvis jeg får tid til at lægge billeder ud, så skal gå-billeder blive de første.

Generelt går det rigtigt godt med ham. Han jubler begejstret hver morgen, når vi kommer hen i vuggestuen, og det er jo rart, at det er sådant et sted man afleverer sit barn. Han er også blevet meget glad for bøger. Forældrene får ikke lov at læse op, men han kan godt lide at sidde og bladre selv. Det er fint at se sådan en lille størrelse studere billederne og så hurtigt bladre videre.

På minussiden står, at han stadigt er ret tit syg. Alle bacillerne fra vuggestuen vil os det ondt. Der er jubel i det lille hjem, når han et enkelt gang i mellem klarer en hel uge uden sygdom, og samtidigt får forældrene også lidt smitte med i købet. En anden lillebitte ting er, at han sover af helvede til. Vi er ved at blive rimeligt skøre i hovedet af at blive vækket, så det er nu, at I skal hjælpe os: Hvordan får man små søde børn til at sove trygt og godt hele natten? Vi er klar på en del eksperimenteren, for noget skal der ske. (Indlæg der fastslår, at der ikke er noget at gøre ved det, er ikke velkomne).

Ellers har ugen bragt den store sejr, at Asger for første gang har tilbragt en hel uge i vuggestuen. Hurra - en uge uden sygdom, det er næsten ikke til at tro det. For at bringe os ned på jorden er der dog heldigvis en kindtand på vej under nogen smerte og nattekval. En anden nyhed er, at Pias kamera nu er blevet sluttet til computeren, så vi igen kan lægge vores egne billeder ud. Her er de første.

Det mest interessante, der er sket siden sidst, er nok, at vi var på et tredages kursus med Asger. Kommunen sponsorerede en tur med Foreningen for arm- og bendefekte, som er det poetiske navn på en forening, hvis medlemmer er familier, hvor der er børn med handicaps som Asgers. Vi blev bombet med eksertforedrag og "sådan-har-jeg-haft-det-med-det"-historier, og det var udemærket. Der var ikke noget helt overraskende nyt, men vi fik bygget lidt mere viden på vores forskellige ideer om, hvordan vi skal behandle den lille dreng. På sigt forestiller vi os også, at det bliver godt for Asger at komme et sted, hvor der er mange andre end ham, som ikke passer helt ind i normalformlen.

Pia har lige købt et nyt super-digitalkamera, så der skulle generelt kunne komme flere billeder med på siden fremover. Jeg lægger nogen ud, når de på et tidspunkt er blevet lagt ind i computeren. Jeg ved, at I næsten ikke kan vente på billederne fra oldes 89 års fødselsdag.

Asger har det nu fint alligevel. Han var tilbage i vuggestuen allerede i onsdags, og det er gået ligeså fint som i de første dage. Det er vildt fedt for ham med alt det, der sker deroppe. Han vil godt med hjem, når vi henter ham, men det er slet ikke noget med, at han kaster sig grædende i vores arme - tværtom. I går var han ude hos farmor, hvor også faster og faster var der. Efter at alle var blevet kigget an var det en stor succes. Det er altid godt at lege med nogle andre end de gammelkendte forældre - og så har farmor heldigvis en spændende lille trappe, som man kan sætte livet på spil på. 

Jeg har i øvrigt lagt flere billeder fra sidste weekend (på Fyn) ud. Se dem her.

Ovenstående er vist lidt tudeagtigt, men det går nu i øvrigt godt. Dag 2 og 3 i vuggestuen var rigtigt fine. Han nød fortsat alle oplevelserne derovre, så det kører på skinner (bilder vi os ind). I weekenden var vi på Fyn til 70 års fødselsdag. Asger nåede at møde hele familien Fyn, og der blev taget nogle gode billeder, som ligger her (flere er på vej).