Husmandsfinten:

Denne finte var meget udbredt især i kortklubbens første 5-6 leveår.

Kort fortalt går den ud på, at spilleren der har det første udspil spiller et stort trumfkort ud under foregivende af at være makker med den der har meldingen. Den der har meldingen, skal så "krybe" kortet og afvente næste udspil fra den formodede makker. Hvis det lykkes at snyde den der har meldingen må der hånes resten af spilleaftenen.

Kiggefinten:

Denne finte findes i et utal af varianter et par eksempler nævnes her:

Hvis man har meldt sol sker det undertiden at melderen ønsker at se det sidst spillede stik, naturligvis under et indirekte foregivende af at der er noget mindre heldigt ved dette stik. Formålet er naturligvis at den der har udspillet skal fintes til at spille ud i en bestemt kulør endnu engang.

I et almindeligt spil anvendes taktikken også i et håb om at modspillerne skal lokkes til at smide noget forkert "affald" i næste stik.

Formålet kan også være at "vække" makkeren.

Et par gængse spilleregler:

Så snart man har mulighed for det, skal man vise makkeren hvor man er stærk. Det sker eksempelvis ved at man hælder små kort i ens stærke farve i et jokerstik. Dette skulle så gerne fortælle makkeren hvor man gerne vil spilles. Faren er naturligvis når man ikke har nogle stærke farver. 

Spillekort til de "sene" timer.

Til forsiden