FORTEGNELSE OVER ORGELKORALER
Hjem Hvad er KORALER? Versioner Forslag til anvendelse Ny salmebog Priser Webmaster Links

 

 

 

Lidt om mig selv

Jeg hedder Orla Olesen.

Jeg er organist i Lindholm Kirke ved Nørresundby, hvor jeg har været siden 1976.

Jeg er desuden læreruddannet og har undervist i Folkeskolen i 18 år.

Siden 1994 har jeg eksperimenteret med databaser, og jeg har i en længere periode brugt det meste af min fritid på at opbygge denne orgelkoralfortegnelse.

 

Om tilblivelsen af "KORALER"

Det hele begyndte i det små. Jeg begyndte at registrere mine egne orgelkoraler.

Det var egentlig ganske interessant, syntes jeg, og jeg fortsatte med Mogens Hybels Orgelkoralfører. Samtidig fik jeg tanken om at supplere med anvendelsesmuligheder for de enkelte koraler.

Efterhånden som jeg fik flere ideer til forøgelse af brugbarheden, blev jeg overbevist om, at jeg havde fat i noget, der ville kunne bruges af en større kreds, og jeg bestemte mig til at gøre fortegnelsen komplet.

Det blev til 3-4 ture til Statsbiblioteket og et utal af fjernlån, inden resultatet forelå i 1998 og kunne præsenteres på DOKS's årsmøde.

På det EDB-mæssige område er jeg autodidakt, men jeg har fået værdifuld bistand af organist Mikael Ustrup, Mariager.

Ligeledes har biskop Henrik Christiansen, som nævnt andetsteds, været behjælpelig med indplacering i kirkeåret.

Begge disse personer skylder jeg en stor tak.