Jeg mistede min bedstefar og far i 1994 med et halvt års mellemrum, og det satte tingene i gang. Det var min lillebror som startede, og så efter kort tid begyndte vi at hjælpe hinanden. Men vi løb hurtigt ind i problemer med et uægte barn, og vi gik i stå. Først i 2002 kom vi rigtigt i gang. Vi er startet på min fars side. Vi startede begge på bedstefars side, men har delt os så min lillebror søger videre på bedstefars side og jeg på bedstemors side.
På bedstefars side er vore aner koncentreret om Børglum, Horns, og Hvetbo herred i Hjørring amt. På Bedstemors side er det Hvetbo og Øster han herred i Hjørring amt, samt Kær herred i Aalborg amt.
Vi bruger Brother´s keeper til at holde styr på vore data, og vi bruger vore bedsteforældre som proband. Det vil sige at vi på et tidspunkt får 4 familiemapper og ikke en. Da jeg kun har 10 mb til rådighed på min hjemmeside, kan jeg ikke bruge et program til at vise mine data, så jeg må prøve på en anden måde. Der vil i sagens natur heller ikke være ret mange billeder.
Klik herunder for at se det jeg har fundet.
.
Her er en af mine anetavler, jeg har selv lavet dem helt fra bunden. Selve anetavlen er lavet på et stykke 1 mm træpap 70 X 100.
Rammen uden om er lavet af en rammeliste. Det tager ca. 3 timer at tegne anetavlen op, og kræver lidt tålmodighed.
Der er 128 personer og deres nummer passer med det nummer, de har i Brother´s keeper.