Global Theosophy

Spørgsmålet er egentlig ikke så klogt. Det er bedre at spørge: Hvad kan vi sige om Teosofi? Og meget vigtigt hvad kan der læres mht. Teosofi?

Der kan siges meget om Teosofi. Der kan tales for og imod. Og det har man allerede gjort mange gange. Hvad kan den enkelte lære om Teosofi ?
Det er ikke umiddelbart så enkelt at svare på. Og umiddelbart er det meget individuelt, hvad den enkelte egentlig lærer. Teosofien påstår at alle mennesker kan lære at gøre det, som Kristus gjorde. Og ligeledes det som Buddha, Krishna, Kidhr, Imam Madhi osv. har gjort og gør.

Det vanskelige ved at formidle Visdomslæren eller Visdoms-religionen er noget H. P. Blavatsky og Alice A. Bailey forholder sig til i værket Den Hemmelige Lære og andre bøger på omtrent følgende måde:

Overfladisk Viden og Visdom
Det følgende er en række påstande og intet andet. Man kan tage imod dem eller lade være. Der er flere lag af - VIDEN. Formålet med at leve er at erfare. Når vi erfarer, så får vi mere viden. Denne viden sætter mennesket i stand til at se værdien af - VISDOM. Mennesket bliver herefter en af de vi kalder en åndelig søgende.
I denne tid ønsker nogle mennesker at have Visdom og være kloge - andre er ikke interesseret i det, eller mener at VIDE, at det er vanskeligt at erhverve sig Visdom. De tænker ikke på, hvorfor denne VIDEN måske er fuldstændig falsk. Det er måske en af det væsentligste årsager til at så få mennesker er i besiddelse af VISDOM i denne tid.

VIDEN ytrer sig i sine lag som f.eks. :
A. Overfladisk viden. Den slags VIDEN stammer næsten altid fra kun én kilde eller én gruppe. Den slags viden benytter mange mennesker sig af, fordi at det er let. Man skal ikke tænke så meget over sagen. Desuden så får man ved at udveksle overfladisk viden stimuleret sine følelser (sit astrallegeme). Det holder mange af.
Denne viden kommer f.eks. fra sladderspalterne eller fra ens bedste ven eller veninde osv.

B. Lidt mindre overfladisk VIDEN. Man har f.eks. ikke sin VIDEN fra kun én kilde eller gruppe, men ofte fra 2-3 i stedet. Denne adskiller sig fra den ovennævnte ved blot at være en lille smule mere eftertænksom.

C. Dette stadie indebærer VIDEN, som vi har erhvervet os i forbindelse med mange erfaringer, som vi har gjort igennem livet. Denne VIDEN er altså baseret på vore oplevelser i det liv vi har levet. Den har en vis relation til de nedennævnte grupper, da den kan have et intellektuelt præg eller rumme åndelig visdom enten af minimal grad eller meget dybdegående grad.

D. Her er vi så nået til stadiet - lidt dyberegående viden. Det er omtrent det stadie vi kalder det intellektuelle. Her stammer den opfattede VIDEN fra adskillige kilder eller grupper. Og disse har ofte være grundlag for mere dybdegående studier og nøje analyser.
Den adskiller sig fra de foregående ved at bruge mere tid, ofte på en systematisk måde, på at erhverve sig den pågældende VIDEN.

E. På dette stadie begynder den VIDEN, som ikke normalt kan siges at tilhøre vores verden med de 5 sanser. Her er tale om at VIDEN begynder at blive til VISDOM. Denne overgangsfase er i begyndelse meget umærkelig, og det enkelte menneske er ikke altid helt klar over, at det er det som i realiteten sker.
Denne VIDEN/VISDOM kan være baseret på erfaring modnet via glæder og sorger, gode og mindre gode oplevelser osv. Den kan også være baseret på det vi kalder egentlige åndelige eller esoteriske oplevelser. Der er her mange niveauer. Der er de 7 niveauer eller Plan, som jeg har omtalt et andet sted i andre tekster. Disse Plan eller niveauer har så alle mange underinddelinger og grader af VIDEN eller mere præcist VISDOM.


Det store spørgsmål er nu hvordan erhverver vi os så VISDOM ? Det er det som hele denne tekst og andre tekster om Visdom handler om. Og ved at læse den så gives læseren en mulighed for at erhverve sig VISDOM. Det eneste som kræves er en arbejdsindsats, og en slags indstilling til livet som hedder at være disciplinær, men uden at tabe betydningen af ordene 'Livet er en leg' og 'Tålmodighed' af syne. Men, selvfølgelig også andre forhold og ting, som er nævnt i denne tekst eller andre steder af forskellige personer eller i verdens informationskilder. Søg VISDOM og lev et klogt liv. Eller lad være. Det hele er op til dig.

Visse Grundlæggende Forhold
Den interesserede læser og søgende indenfor det Religionsfilosofiske og Åndelig Udvikling opfordres til at læse nedenstående sider omhyggeligt, da de udgør et vigtigt grundlag for at forstå visdomslæren, teosofien, den esoteriske lære - og det idégrundlag, som denne lære er fremstillet i sammenhæng med.

1. Det, som der skrives om mht. visdomslæren er det ofte muligt at opfatte objektivt (dvs. bogstaveligt og direkte), og subjektivt (dvs. indirekte og ikke-bogstaveligt) og yderligere på anden måde.
De begreber, som visdomslæren beskæftiger sig med er på mere end én måde vanskelige, at reducere til skriftlige formuleringer, så de kan forstås på samme måde, som mennesker i almindelighed ofte gør i denne tid.

2. Det, som reelt fremstår som visdomslære, er ikke fremsat ud fra nogen dogmatisk hensigt eller en fanatisk iver, der ensrettet forfølger sit mål uden at se til siderne. Hvis man diskuterer på baggrund af det kendte, det anerkendte og vedtagne, og undlader, at beskæftige sig med og redegøre for dybereliggende årsager, der må formodes at frembringe det sete og kendte, så vil alle løsninger forfejle deres mål.

3. Alle forsøg på at formulere med ord, det som nødvendigvis må leves og Føles Rigtigt for at kunne forstås, vil i sagens natur vise sig at være fortvivlende utilstrækkelige. Den Fordomsfrie studerende vil forstå, at Sandheden om tingene ofte (men ikke altid) kun kan forstås og erkendes Gradvist, når man er Uvidende, hvad mange er,og det meget, selv de som ikke ved det, eller vil tro det.

4. Teksten er blevet til med et håb om at Fordomsfrie og Sandhedssøgende mennesker kunne få Gavn af den.

5. Det kan være en god idé, at antage Tekstens indhold som en hypotese, for derefter at tage stilling til dens indhold. Teksten påberåber sig ikke, at være Sandheden over alle Sandheder. Den er kun ment, som noget mennesker, som søger Sandheden - om livet - kunne have God gavn af. Jeg forlanger på ingen måde Blind Tro mht. det skrevne. Jeg ønsker blot, at den interesserede læser vil studere tekstens indhold og evt. som noget hensigtsmæssigt tage stilling efter at have undersøgt dens indhold grundigt.

6. Ved dette punkt anlægges en lidt anden synsvinkel, for yderligere at illustrere ovennævnte punkter.
Det som et kendt åndeligt menneske som H.P. Blavatsky mente om hendes eget værk kaldet Den Hemmelige Lære (DHL), endeligt Udgivet år 1888, kan næsten også passende tilføjes mht. denne tekst og visdomslæren

Jeg skriver derfor følgende:
"Visdomslæren er ingen 'Autoritet' i sig selv, men da den er fuld af citater og tekster fra mange af de store religioners og tankeskolers hellige skrifter og filosofier, vil de, der tilhører en af disse, være sikre på at finde støtte for deres argumenter på en eller anden side. Der er imidlertid også Teosoffer (*), som har denne svaghed for autoritet, og det blandt de bedste og mest hengivne " (af H.P.Blavatsky). (*) Jeg vælger også at betragte ordet 'Teosof', som lig ordet 'Esoteriker', og ser lidt bort fra de mange citater og henvisninger, som man kunne give mht. en forklaring af dette ord.

Ligeledes lettere omskrevet fra H. P. Blavatsky:
1. Vi bør undlade at dømme fordi:
a. En fuldstændig forklaring af Sandheden om livet er forbeholdt de Åndeligt Udviklede.
b. Kun en brøkdel af den esoteriske mening er givet - umiddelbart - til de som endnu ikke véd alt.

2. Vi må helt se bort fra:
a. Såkaldte Personligheder.
b. Dogmatiske Trosforestillinger, (især de som fastholder at mennesket kun kan have og leve med et begrænset intelligensniveau, visdomsniveau og medfølelsesniveau over for andre, og som fornægter eller modarbejder os mennesker i selve muligheden for en udvikling heraf eller en udvikling af såkaldte 'profetiske gaver').
c. Specielle Religioner.

3. Vi må være fri for fordomme. Vi må også være:
a. Fri for indbildning.
b. Fri for egoisme.
c. Rede til at acceptere Sandheden, når den er påvist.

4. Vi må finde den højeste tænkelige mening.

5. Vi må undlade at være sekteriske.

6. Vi må huske det handicap sproget giver os.

7. Vi må i sidste instans udvikle vores egne evner.

8. Vi må leve et fællesskabets liv.

9. Forfatterne er ikke ufejlbarlig ved tekstens umiddelbare tilblivelse.

Det er forfatterens egen opfattelse, som andre selvfølgelig ikke bør tilegne sig som 'blind tro', at:

a. Der findes en gruppe af indviede (dvs. Åndeligt Udviklede viise og medfølende) tilknyttet vores klode.
b. At disse indviede i umindelige tider har vogtet visse tilsyneladende hemmeligheder mht. livet. Disse hemmeligheder har altid været tilgængelige, hvis mennesket blot havde villet interessere sig for dem og lede efter dem. Det samme gælder i dag.
c. Disse indviede afløses med jævne mellemrum for at gå videre til højere og mere ophøjet åndeligt og hemmeligt arbejde.
d. At LIVET er Åndeligt, og Universet er et Udtryk for en Ufattelig Intelligens af moralsk natur, som er lige så ufattelig, og som af de Indviede benævnes med fattige Ord kaldet 'Godheden i det Gode' eller 'KÆRLIGHED', 'Den Højeste'. Nogle siger Gud eller Allah, eller Nirvana, eller Parabrahman og andre lige så vigtige betegnelser om det samme.
e. At årsagen til at Hemmeligheder findes (eller med andre ord - Uvidenhed), bl.a. skjuler sig i mysteriet omkring Medfølelse, Kærlighed, dens udvikling, og reglen 'som du sår, høster du', også kaldet Karmaloven.